Helle og jeg mødte hinanden på Dating.dk i oktober 2012.

22. august 2013

Vi er begge glade for, at jeg var overfladisk tilbage i oktober for ellers havde vi ikke haft hinanden i dag

Jeg faldt over Helles profil, da hun stod på forsiden som værende ?i nærheden? af mig. Jeg syntes hun så ret sød ud, men der var ingen profiltekst og meget lidt info, da hun var nyoprettet, så jeg klikkede videre, da jeg gerne ville læse mere om personen bag profilen, før jeg skrev. Kort efter klikkede jeg tilbage og sendte hende en besked alligevel, da jeg syntes der var noget over hendes smil og øjne.

Efter lidt dansen frem og tilbage, hvor den ene ikke havde tid til at chatte når den anden havde, fik vi endelig sat os ned en fredag aften og lærte hinanden bedre at kende. Efter 6-7 timers skriven frem og tilbage mente vi begge vi blev nødt til at mødes, snart! Vi aftalte at mødes onsdagen efter, men den aftale holdt kun godt en dag, før Helle mente at hun kun kunne vente til mandag med at se mig.

Så mandag eftermiddag mødtes vi på en café, efter jeg var kommet 15 min for sent (man skal vel gøre en ordentlig entré), og da vi skiltes fire timer senere kunne jeg ikke lade være med at kysse hende og derfra har vi ikke set os tilbage og i dag 10 måneder senere venter vi vores første barn med termin til januar.

Man kan sige lidt groft, at hvis ikke jeg havde været så overfladisk at dømme Helle på hendes billede, havde jeg aldrig mødt hende, da hun jo ikke havde nogen tekst, men kun et billede på sin profil, men hendes smil fortryllede mig og gør det stadig.

Der var ingen os der havde regnet med at møde nogen på det tidspunkt, men som så mange gange før i livet, har kærligheden det med at slå ned, når man mindst venter det.

Uden Dating.dk havde vi ikke mødt hinanden - vi havde ikke haft en fantastisk tur til Paris i foråret - vi havde aldrig ventet vores kommende søn og vi havde aldrig haft den dejlige fremtid i sigte vi har nu.

Vi er begge glade for, at jeg var overfladisk tilbage i oktober for ellers havde vi ikke haft hinanden i dag.

Mvh. Kim & Helle

Opret en profil på bare 3 minutter

Hvad søger du?

I alderen...

Der bor i...