Vi mødtes for første gang d. 10 august 2013 og blev kærester 2 måneder senere.

1. november 2016

Jeg fandt min kæreste på dating.dk for ca 3 år siden :)

Vi mødtes for første gang d. 10 august 2013 og blev kærester 2 måneder senere. Han var faktisk den første jeg fik ordentlig kontakt med gennem dating.dk og den første (og eneste) jeg mødtes med. Vi havde en rigtig god første date, som førte en til, og så en til med sig. Vi endte med at flytte sammen efter små 9 måneder, da vi jo begge vidste hvad vi ville, og derfor ikke skulle bruge mange måneder på at forventningsafstemme, vi vidste at vi begge søgte et seriøst forhold, og det var også det vi havde skrevet sammen, med henblik på at ville finde gennem dating.dk.

Han flyttede ind i min lille 65 kvm lejlighed, og efter et halvt års tid blev vi enige om at det godtnok var for småt, så vi begyndte at kigge på hus sammen. Vi fandt et skønt lille hus i en forstad til aalborg, og købte det med overtagelse 1. december 2014. Vores lille hundehvalp hentede vi d. 6 december, lige som vi var kommet på plads i huset. Skønt med et hus, med massere af plads, og liv. Vi begyndte så småt at tale om at udvide familien, og d. 23 december 2015 fik jeg fjernet min p-stav og projekt baby begyndte. Søndag morgen d. 24 maj med tømmermænd efter Aalborgs karneval og en stadig udeblivende menstruation (på trods af negativ test lørdag morgen) stod jeg pludselig med en positiv graviditetstest, og utrolig dårlig samvittighed over lørdagens udskejelser. Men det hele blev da heldigvis vendt til en glædelig begivenhed, da jeg viste min kæreste den positive test på bagsiden af et postkort med teksten “vil du have et barn med mig?” og hvor jeg havde tilføjet, “ellers er det for sent farmand”.

Min mave voksede og berigede os med en lille dreng d. 30 januar i år. På min 28 års fødselsdag 3. juni, valgte han sågar at krybe ned på et knæ med en fin ring i en æske, og spurgte om jeg ville gifte mig med ham. Mit meget inteligente svar blev, “ ja det gider jeg gerne”. Vi skal giftes d. 5 august næste år, og jeg har købt prinsessekjolen til begivenheden! :)

Tak Dating.dk :)
Mvh. Maria

Opret en profil på bare 3 minutter

Hvad søger du?

I alderen...

Der bor i...