Hjælp jeg er forelsket
Jeg har nu gennem 10 mdr set en skøn mand, (vi er begge med i en single gruppe, og mødtes første gang der igennem). Siden har vi set hinanden tit, ( og vi har trukket os mere væk fra gruppen, de sidste 8 mdr, og laver ting sammen alene), hvor vi blandt andet går ture sammen, laver mad sammen, går ud og spiser, tager i biffen, cafe, tager på ture sammen, har besøgt hans venner og mine venner sammen, vi krammer, holder i hånd og holder om hinanden. ( har også kysset, men mest når vi er til fester, og har fået lidt at drikke, har aldrig sovet sammen, Vi har aldrig været sammen intim). Vi ringer og skriver sammen næsten daglig. Vi har mødt hinandens børn, vi hygger han er en fantastisk dejlig mand. Som han siger du er min Bedste ven, vi har utrolig gode og dybe samtaler kan sidde i flere timer og snakke, han udtrykker at han vil mig, men han er bange for at miste igen, og vil ikke kunne klare psykisk at miste en partner igen.
( vi er begge kommet ud af et langt ægteskab på 22 år, står samme sted i livet). Jeg har så mange følelser inde nu, og han fylder så meget i mit hoved, jeg vil så meget den mand, men ved ikke om jeg kan blive ved med at være i det her. Jeg mangler lidt den intime del også, og om han vil mig eller ikke.
(mine veninder er ikke i tvivl, de siger han vil mig, men at det vil tage tid). Hvad skal jeg gøre, skal jeg kæmpe videre og håbe at vi kommer tættere på hinanden eller skal jeg slutte det her, og komme videre. ( Jeg mærker at jeg selv er begyndt at trække mig lidt, og han spørger også om der er noget galt, da jeg virker trist/ked af det, men jeg siger bare nej). Jeg kan ikke blive ved at være i det. Jeg har snart ikke flere tåre at græde.
Hilsen den ulykkelig forelsket.
Svar
Kære den ulykkelig forelsket,
Hvor er det dejligt at høre, du har mødt en dejlig mand og er blevet forelsket, men jeg kan godt forstå, hvorfor det også er svært. Når jeg læser dit blev, står det meget klart at du virkelig gerne vil denne mand, men også at status quo simpelthen er for hårdt for dig, for som du selv siger, så kan du ikke blive ved med at være i det. Det tænker jeg, i virkeligheden også er helt forståeligt: Du er faldet for en mand, som du ses med som en kæreste på næsten alle punkter, men som kalder dig hans bedste ven, og som efter 8-10 måneder, stadig virker som om, han har brug for mere tid inden I kan tage skridtet videre. Uanset hvor dejlig og perfekt han er, eller hvor fantastisk et forhold I i teorien kunne skabe, så er realiteten bare at du er ulykkelig, og at du ikke er i det forhold, du drømmer om.
Jeg kan ikke sidde her og fortælle dig, hvad der er rigtigt og forkert at gøre i denne situation - om du skal give ham mere tid eller ej - for kun du kan vide, hvad der er rigtigt i jeres relation. Det jeg dog vil sige er, at du er nødt til at ære dig selv, og være tro mod dig selv først. Vær ærlig overfor dig selv i forhold til hvad du har af behov, og hvad du har brug for - og omkring hvor lang tid du er villig til at vente. I øjeblikket giver du dig helt til denne mand, men du mangler at få opfyldt den intime del, hvilket er helt forståeligt, da det jo netop er denne del, der udgør forskellen mellem et venskab og et romantisk forhold. Ud fra det du skriver, så lyder det som om, han gerne vil dig, men om end han specifikt udtrykker dette, og åbenlyst siger, at han er bange for at miste igen, så ændrer det ikke på det faktum, at dit behov ikke bliver opfyldt. Realiteten er, at han har det som han ønsker sig; ‘sin bedste ven’ / sin ledsager, uden at behøve at binde sig eller investere mere end han ønsker, mens du giver alt hvad du har, uden at være i det forhold, du ønsker dig. Du skriver, at du ikke kan blive ved på denne måde, så set i det lys er det to muligheder: enten kan du slutte relationen eller også kan han møde sin frygt, så I kan være sammen.
Man kan ikke presse en mand, til at gøre noget han ikke vil, og hvis man forsøger, vil man næsten altid trække det korteste strå. Det du dog kan gøre, er, at kommunikere dit behov helt åbent til ham. Fortæl ham hvor meget du holder af ham, og at du godt forstår hans frygt (som du måske endda deler?), men at du for at passe på dig selv ikke kan blive ved på denne måde. Fortæl ham, hvad du har brug for, og gør det samtidigt klart for ham, at du accepterer, hvis han ikke er klar, men at dette således betyder, at du er nødt til at trække dig, da det er for hårdt at være tæt på ham på denne måde. Det vigtigste er, at du kommunikerer roligt, med masser af kærlighed og uden desperation, så denne mand forstår, at du virkelig er glad for ham, og kun ønsker ham alt det bedste; men at uanset mængden af kærlighed du føler til ham, så kan du ikke opgive at passe på dig selv først. Det handler om at få ham til at føle, at du ikke siger dette for at presse ham, men at du snarere fortæller ham din sandhed. Og det skulle gerne være sandt, at du ved, at du er nødt til at passe på dig selv først.
Ved åbent at kommunikere dit behov ud fra respekt og kærlighed for sig selv, præsenterer du fakta, og viser ham samtidigt dine standarder. Du gør dine ønsker klare for ham, og giver ham mulighed for at træde ind og opfylde dem eller lade vær’. På den måde er der ingen forventninger, og du lægger ikke noget pres på ham; du kommunikerer bare, hvordan du har det, hvad du har brug for, og hvordan du er nødt til at passe på dig selv. Dels viser du, at du har grænser, og ikke er villig til at blive hos en mand, hvis ikke det føles rigtigt, og dels styrker du dig selv, ved at vælge dig selv først. Endeligt giver du ham herigennem også muligheden for, hvis han har lyst, til at opfylde dit ønske.
Denne mand kan ikke vide, hvor svært det er for dig at være i denne relation, medmindre du fortæller ham, hvordan du har det. Måske verden vil se anderledes ud for ham, hvis det går op for ham, hvor tæt han i virkeligheden er på at miste dig - for det er essentielt det, der er ved at ske. Og hvem ved, måske han deler flere informationer med dig, der ændrer situationen? Husk at være åben i din tilgang, når I taler sammen. Når det så er sagt, så vil jeg også lige nævne, at der jo ikke er nogen garantier i kærlighed. Du kan aldrig love, at jeres forhold kommer til at holde - dette er en forsikring han aldrig kan finde noget sted, når det kommer til kærlighed. Kærlighed er et sats - og et forhold er netop så smukt, fordi begge parter satser - sammen. Så hvis denne mand nogensinde skal være i et forhold igen, så er han nødt til at turde vove pelsen. Det er en beslutning, han selv må nå frem til - og er ikke noget, du kan overbevise ham om, han skal.
Du skal naturligvis kun tage denne samtale, hvis du er klar til at støtte dig selv på denne måde, for det duer ikke, hvis du blot forsøger at spille et spil eller prøver at ‘bluffe’! Jeg håber dog, du er klar til at bakke dig selv op på denne måde, for du fortjener virkelig at være lykkelig - hvis ikke med denne mand, så med en anden, som kan møde dig, der hvor du er. Ugengældt kærlighed er ikke romantisk på nogen måde - mest af alt minder den om masochisme, hvis du spørger mig, og det er bare så vigtigt, at vi ikke lader vores ønske om kærlighed fra en anden, sløre den kærlighed vi viser os selv. Det bør være et ‘turn-off’, når kærlighed forårsager os smerte, eller et andet menneske ikke er villig til at investere i en relation, på samme måde som vi selv er. Her er det, vi er nødt til at elske og respektere os selv nok, til at bede om hvad vi har brug for, for ikke at være ulykkelige - og ellers forlade en situation, hvis ikke den tjener os, og vi ikke kan ændre den. Jeg er udmærket klar over, at det er en svær samtale at skulle ha’, men den er det værd, for den vil sætte dig fri fra det bur, du i øjeblikket befinder dig i. Lige nu er du i ‘limbo-land’, hvor du ikke ved, om du er købt eller solgt, og det er en dum situation at stå i. Den hjælper dig ikke videre imod det forhold, du ønsker dig - enten med denne mand eller med en anden. Derfor tænker jeg, det vil være godt for dig at handle, på en måde, der hjælper dig tættere på det forhold, du ønsker dig.
Endeligt vil jeg sige, at det lyder desuden som om, du har et rigtig godt støtte system, hvilket er virkelig fantastisk. Nogle gange, kan vi være så involverede i vores følelser (det jeg godt kan li’ at kalde lilla tåge), at vi ikke kan se klart. Her er det så vigtigt, at vi har venner, der ikke blot giver os ret og ‘køber vores historie’, men som kender os godt nok til at kunne sige, hvis vi drager forhastede konklusioner, og som kan støtte os i at handle ud fra et højt selvværd. Mon ikke disse veninder også står klar til at støtte dig bedst muligt gennem denne samtale og udfaldet heraf, uanset hvordan det falder ud.
Jeg sender dig rigtig meget held og lykke.
Kærlig hilsen,
Mai