Ulykkelig ferie
Kære Mai,
Jeg har brug for dit råd.. jeg er en kvinde på 31, og jeg har lige været på en uges ferie med min nye kæreste for første gang. Vi har været sammen on and off i 6 måneder, og han inviterede mig med, da han skulle til et familiebryllup. I starten gik det bare super godt.. masser af samtale, berøring, grin, han involverede mig i ting, han snakkede med folk om, spurgte ind til mig og viste interesse og kærlighed.
Efter de første par dage blev stemningen så trykket.. vi havde et enkelt tilfælde, hvor han synes jeg snerrede af ham, og derfra gik det bare ned af bakke.. Da vi kom hjem den aften, prøvede jeg at tale med ham. Han spurgte om der var noget i vejen, og jeg sagde ja – jeg synes, du har virket i dårligt humør i dag, og jeg føler, jeg irriterer dig. Hvortil han svarede, om jeg tog pis på ham.. så sagde jeg nej? Han sagde så, at det var mig, der havde virket sur og snerrede ad ham. Hvilket ikke er sandt. Men når du pludselig er sammen med en mand, der ingenting siger og slet ikke spørger en om noget – så er man jo ikke ligefrem glad. Han virkede bare ligeglad med mig. Vi endte med at tage ud at spise den aften, hvor vi havde haft samtalen og han sad med sin telefon hele aftenen.. super fedt for mig.
Dagen efter håbede jeg,, det ville blive bedre når han havde sovet i 11 timer. Men stemningen var den samme.. ingen berøring, grin eller snak. Når jeg sagde noget, svarede han kort. På stranden gik jeg væk uden at sige noget for at tale i telefon – han gloede alligevel ned i sin telefon hele tiden. Var væk i 30 minutter mens han havde travlt med at ringe til sine venner, hvor han sagtens kunne grine og spørge ind.
Da vi kom hjem, spurgte jeg ham om han ikke snart kunne lægge sin telefon fra sig. Det eskalerede i et skænderi. Han syntes det var MIG, der var sur hele tiden, at det ikke kun var ham, der skulle berøre mig, men jeg os kunne gøre det den anden vej. Han sagde os, at det var dårlig stil, jeg gik i 30 min uden at sige noget..
Han faldt i søvn, og jeg græd bare. Dagen efter sagde han, han lige ville ha 2 min alene.. Jeg endte med at sige “undskyld” og prøvede virkelig at skabe god stemning igen. Så tog vi ud og spiste – han sagde jeg så godt ud, og da vi spiste, var der ok stemning. Han spurgte, om det var ok, han lige svarede på nogle beskeder – jeg sagde naturligvis.. Jeg prøvede at røre ham flere gange, og han gav ikke så meget igen. Da vi kom hjem, ville han se film men først ha sex – ikke kærlig sex overhovedet, og han faldt i søvn kort tid efter. Sagde ikke godnat eller noget. Han sagde han havde det lidt mærkeligt, efter han havde taget noget medicin. Så han var meget træt .. åbenbart.
Dagen efter var stemningen okay – vi grinte lidt, men derefter var det præcis det samme.. Prøvede at spørge ham om en masse ting, men han svarede nærmest ikke – han spurgte mig om ingenting. Sådan var resten af ferien.
Jeg er så ked af det. Jeg føler 100% han ikke magtede jeg var der, at jeg bare var for meget, og jeg skulle holde afstand. Det føltes som om, han afviste mig hele tiden. Den kærlige og glade mand fra de første par dage var fuldkommen væk. Jeg aner ikke, hvad jeg skal stille op. Nu hvor vi er kommet hjem, er jeg bange for, at han vil gøre det forbi.
Jeg føler ikke, jeg kan tale med ham, uden han bliver sur, og stemningen bliver dårlig igen. Jeg føler, han bare vil væk fra mig.
Kan virkelig godt bruge et råd?
Kærlig hilsen A
Svar
Kære A,
Det lyder som om, der har været en ret prøvende ferie. Det, der ofte er med at tage væk sammen, er, at det kan være ret intenst at skulle tilbringe så meget tid sammen – særligt når det er første gang, og I ikke kender hinanden så godt.
For mig at se, ud fra det du skriver, tyder det ret meget på, at I er endt i en ond spiral, hvor I misforstår hinanden. Hans opførsel er dybt sårende, det forstår jeg godt – men i hans hoved er han også såret eller føler sig i hvert fald presset.
Det, jeg tror, der er sket, er, at din kæreste i de første to dage havde let ved at give dig opmærksomhed og være kærlig, fordi han havde overskuddet til det. Herefter har han højst sandsynligt haft behov for lidt plads og tid til sig selv for at genoplade. Mænd processer ret anderledes end kvinder og har ofte behov for lige at gå væk i deres ‘man cave’, mens de ‘trækker luft’, hvorimod kvinder gerne vil connecte og være tæt det meste af tiden. I stedet for at sige til dig at han havde brug for lidt plads, trak din kæreste sig ved at beskæftige sig med sin telefon – nok fordi han følte, det var lettere, eller fordi han var bange for enten at såre dig, eller at du ville blive vred. Eftersom han ikke bad om plads, oplevede du så hans manglende opmærksomhed, som om han afviste dig, hvilket sårede dig. Din reaktion var derfor, at du blev kold, og han oplevede dig som sur. Når du så konfronterede ham med situationen, følte han sig mere presset, og som om han virkelig ikke kunne tage den plads, han havde brug for, hvilket så skubbede ham længere væk, og så gentog situationen sig igen og igen. Resultatet bliver altså, at du føler dig afvist, mens han føler, du skælder ud og siger, han ikke er god nok.
Der kan være mange årsager til, at en mand har brug for plads – og langt de fleste gange har dette behov ikke noget med kvinden at gøre. Det bedste du derfor kan gøre, når det opstår, er at give ham plads uden at tage det personligt, blive vred eller stille spørgsmål. Det er naturligvis lettere, hvis din kæreste fortæller dig, han har brug for plads, men når du kan mærke, det er det, der sker, så er det bedste, du kan gøre, at sætte fokus på dig selv – uden at være vred på ham vel og mærke.
Det kan være vildt svært for en kvinde at give denne plads, og det kan let få én til at føle sig usikker, afvist, at man har gjort noget forkert osv. Men gå altid ud fra, at det ikke har noget med dig at gøre og tag dig så godt af de følelser, der kommer op for dig selv. Måske du ringer til en veninde og får støtte der, det kan være, du skriver dagbog, eller måske vil det føles godt at dyrke motion og bevæge din krop. Din mand vil tage den tid, han tager uanset hvad – og jo mere du presser ham til at ‘komme tilbage til dig’, desto længere skubber du ham væk. Når du derimod giver ham plads, og han kan mærke, det er okay, at han lige har brug for lidt tid, kommer han ofte hurtigere tilbage igen.
Det tager altid tid at finde sig til rette i et forhold, og det fungerer ofte rigtig fint, hvis man har nogle processer til, når ting som disse sker igen og igen. Jeg tænker derfor, det ville være en god idé, at du fortalte ham, at det er helt okay, hvis han har brug for plads, men at det vil gøre det lettere for dig at give, hvis han siger til, når han har brug for det. Jeg tænker også, det er en god idé, hvis du fortæller ham, du føler dig afvist, når han bare lukker af uden at sige noget, så han ved, det ikke er fordi, du er sur men snarere såret, når han bare trækker sig. På den måde kommunikerer I åbent med hinanden og kan sammen skabe en god proces, der virker for jer begge, således at han ikke føler sig presset, og du ikke føler dig afvist.
Når du snakker med ham, vil jeg anbefale, at du leder med sårbarhed, ærlighed og åbenhed. Denne samtale kan let udvikle sig til noget, der ligner et taktikmøde, og det er bare lidt op ad bakke. Hvis du åbner op med blødhed snarere end på en måde, hvor han føler sig kritiseret eller anklaget – og han kan mærke, du virkelig gerne vil støtte ham, når han har brug for plads – kan det gøre, han modtager det bedre. Det er altid lettere at snakke om disse ting, når ingen af parterne angriber eller går i forsvarsmode, og disse samtaler vil faktisk kunne bringe jer tættere.
Mænd ved godt, at de ikke er ikke gode til følelser sammenlignet med kvinder. Det er helt naturligt, da de ikke lærer det på samme måde som piger, når de er små, og fordi de ofte har lært, at det at være en mand er lig med at være matcho. Piger leger relationelle lege, når de er børn, og snakker følelser, når de bliver teenagere. Drenge leger ofte andre lege og sidder ikke og snakker følelser i teenageårene. Derfor kræver det ofte, at kvinden hjælper manden til at forstå, hvad hun har brug for, for at han kan opfylde hendes behov, når de er i et forhold senere hen. Men det er altid så meget lettere for en mand at lære, når han ikke bliver ‘belært’, snakket ned til eller skældt ud. Når du snakker med din kæreste, er det derfor vigtigt, du er åben og snakker på en måde, hvor du viser ham respekt og kærlighed på samme tid. Det kan du gøre ved eksempelvis at starte med at fortælle ham, hvor glad du er for ham, og at du bare gerne vil ha’, at tingene kører – men at du overvejer, om I måske misforstår hinanden..? På denne måde deles I om ansvaret, og han bliver ikke skældt ud. Herefter kan du forklare, hvordan du tror, I misforstår hinanden, mens du fortæller om, hvordan det får dig til at føle, når han trækker sig tilbage med sin telefon uden at sige noget. Så er I ligesom i gang, og så kan du se, hvordan samtalen går.
Endeligt vil jeg sige, A, at man naturligvis ikke skal blive i en relation, hvis ikke den fungerer, eller man ikke bliver sig værdsat. Man skal være to til at skabe et godt forhold, og det er en nødvendighed, at begge mennesker investerer i det, for du kan ikke skabe et lykkeligt forhold alene. Uanset hvor glade vi er for et andet menneske, vil vi aldrig kunne overbevise ham eller hende om, at de skal vælge os – det skal komme fra personen selv. Det eneste, du reelt set kan gøre, er, at være den bedste version af dig selv – og være så åben og ærlig, som du kan. Du har udelukkende kontrol over, hvordan du selv er, da man ikke kan kontrollere, hvordan andre mennesker agerer. Mit råd er derfor, at du tager denne samtale med nysgerrighed – og baseret på hvordan det går, træffer du selv en beslutning, om hvorvidt det tjener dig at forblive i dette forhold. Det er simpelthen for dumt at spilde sin tid med at vente på, at et andet menneske skal vælge os, hvis ikke de gør det helt naturligt.
Rigtig meget held og lykke til dig.
Kærlig hilsen,
Mai