Hvem betaler ved den første date?

Spørgsmål

d. 16/08 2019 kl. 11:32 - af: Mand, 58 år

Hvem betaler ved den første date?
Hej Mai

Der er en forventning hos mange kvinder, at det er manden, som betaler regningen på caféen for vin/kaffe ved den første date. Her lever de gamle kønsroller ofte! Det er selvfølgelig et positivt tegn for kvinden, hvis manden betaler! Man kan også sige, at den der inviterer på date betaler cafe-regningen. Ofte er det manden, som tager det initiativ. Men i en tid med fokus på meget ligeberettigelse mellem mænd og kvinder, og de fleste kvinder har deres egen indkomst, så burde man i vel fordragelighed kunne betale for hver sit, man har fået på caféen? Eller er det manden, som betaler ved den første date? Hvis du synes, det er ok at deles om regningen, hvor tidligt i datingprocessen kan man bringe det på banen at deles om cafe-regningen?

Hilsen Den frustrerede

Svar

Kære den frustrerede

Du stiller et rigtig godt spørgsmål. Det her, med hvem der betaler for regningen på en første date, kan hurtigt gå hen og blive en akavet seance. Og jeg er helt enig med dig i, at det ikke nødvendigvis altid behøver at være manden, der betaler. Som du rigtig nok skriver, lever vi i en tid med ligestilling, hvor kvinder ikke længere er økonomisk afhængige af mænd. At tage på date efter date med den samme mand og forvente, at han altid betaler, betyder man, som du skriver, hiver gamle kønsroller tilbage. Og hvis disse hersker, svarer det til, at man er man tilbage i en tid, hvor manden også kunne ‘kræve sin ret’. Begge dele er lige forkerte i min optik. Men hvordan finder man så en god måde, at undgå at dating ender i det forkerte spor?

I forhold til det her med at splitte regningen, så er det jo en mulighed, men jeg synes alligevel, det er ret uromantisk og venne-agtigt på en første date. Generelt tænker jeg, at den der inviterer ud, også gerne må betale. Jeg synes lidt, at det ligger i, at man inviterer nogen ud. I min optik er det heller ikke pænt, hvis man bestemmer restauranten / baren, eller hvad man ellers skal, og så forventer, at personen, man har inviteret med, selv skal betale for sin andel – særligt på en første date, hvor man ikke kender personen, man er på date med, og ikke ved noget om vedkommendes økonomiske situation. Derfor foreslår jeg, at du tager det med i din vurdering i forhold til, hvorvidt du har lyst til at invitere en kvinde ud. Man behøver jo ikke altid tage ud og spise middag på en første date – det kan være en kaffe eller et glas vin, som du siger. Hvis du er interesseret i at lære en kvinde at kende, er det jo en lille investering at lave, og du kan så selv bestemme, hvor du tager hende med hen og sætte prisen efter det, du har lyst til at give. Jeg synes, det er vigtigt, at du betaler, fordi du har lyst til det som en del af det, at I skal ses.
Hvis du tager udgangspunkt i, at den, der inviterer, også betaler, eliminerer du lidt det her med, hvilket køn man er. Så kan man jo skiftes til at tage regningen, hvis det føles rigtigt for dig.
Alle mennesker har et særligt forhold til penge, og dette er en af de elementære ting, der ofte går ind og påvirker et forhold. Man bliver nødt til at have et fælles syn på, hvordan man bruger dem, for at det skal fungere på lang sigt. Når man dater, kan man så småt begynde at afdække hinandens forhold til og syn på penge. Hvis jeg var en mand, ville jeg nok blive lidt bekymret, hvis jeg oplevede, at en kvinde hver gang vi sås, forventede jeg betalte uden nogensinde at tilbyde – særligt fordi man altid vil opleve sin partner på sit ‘høfligste’ i de indledende faser. Nogle mennesker foretrækker at betale, men man vil heller ikke udnyttes eller blive taget for givet, så jeg er sikker på, at de fleste mennesker sætter pris på at opleve, at vedkommende, man er sammen med, i det mindste tilbyder. Jeg synes eksempelvis, det er god stil, hvis nu en mand betaler for biografbilletter, at kvinden så går hen og henter popcorn. I min optik handler det mere om den gestus, der ligger i, at man viser, man er villig til at betale. Når det så er sagt, synes jeg også, det er vigtigt, man er i stand til at modtage, hvis man mærker, at vedkommende, man er ude med, meget gerne vil betale. Det er jo en rigtig smuk ting, hvis nogen ønsker at give én noget, fordi han eller hun har lyst – ikke fordi de føler, de skal. Derfor er det måske godt, hvis man kan være lidt afslappet omkring det her med betaling, når man lærer hinanden at kende, så man undgår at ende i millimeter-demokrati og snarere giver ud fra, hvad der føles godt.

I forhold til det her med hvornår man snakker om, hvem der betaler, så synes jeg ikke, man kan lave en direkte regel for det rette tidspunkt. Det kommer an på relationen, og de ting man laver sammen. Måske man skal til koncert, og noget kommer op i forbindelse med billetkøb for eksempel. Mange gange vil det komme op naturligt – særligt når man bevæger sig videre fra at lære hinanden at kende til at blive kærester. Her er det meget personligt, hvordan man synes, man på fair vis opdeler, hvem der betaler for hvad. Hvis man er meget lige rent økonomisk, kan det være, det giver mening, at man opdeler det 50/50 eller bare skiftes. Er der en person, der tjener meget mere end den anden, kan det være, man synes, det er bedre at lave en generel procentvis fordeling ala. 60/40 eller 30/70 afhængigt af forskellen på, hvad man tjener, så man kan lave de ting sammen, som man gerne vil. Det kan mange gange være usexet at splitte regningen, når man betaler for noget, men i dag er det jo heldigvis super nemt at betale samlet, og så afregne med hinanden via mobilepay eksempelvis, skulle der være behov for det.

Jeg håber, det giver mening for dig.

Kærlig hilsen,
Mai
Tilbage til brevkassen

Opret en profil på bare 3 minutter

Hvad søger du?

I alderen...

Der bor i...