Uge 41, 2023
I denne uge har du nok mulighed for at komme tættere på en bestemt person herinde. I har haft et fint forløb indtil videre, og du ved nok allerede, at dette er en meget følsom og lidenskabelig person. Alligevel … kan det være lidt en overraskelse, at vedkommende er så utrolig følelsesfuld. Passion og kærlige tilkendegivelser er der nok af, så meget egentlig, at du kan finde det lidt pinligt eller akavet. Det er nemlig svært at sende et svar tilbage, for du kører slet ikke på de samme åbenlyst lidenskabelige nagler. Prøv at styre samtalen – især på en date – over på helt dagligdags konkrete emner, dette kan få relationen ned på et mere håndterbart niveau.
Hvad kendetegner en Stenbuk?
Hvis du er født mellem d. 22. december og d. 19. januar, kan du kalde dig selv for Stenbuk. Som Stenbuk er du rigtig god til at hjælpe menneskene omkring dig, mens også en række andre ting kendetegner dig, som er født i denne periode. Det er bl.a.:
• Du er organiseret og har et stort overblik
• Du har ofte et rigtig godt humør
• Du har gode lederevner
Horoskop Stenbuk – det organiserede menneske
En Stenbuk har som regel helt styr på tingene, inden han eller hun kaster sig ud i noget. Der skabes med andre ord et godt overblik over sagerne, og så er kun få ting for små til at fortjene en omfattende organisering.
Når du har styr på organiseringen, går du til dine opgaver med stor glæde, og du er ivrig efter at komme i gang med at få løst opgaven både hjemme i haven og på jobbet.
Også når du arbejder sammen med andre udstråler du stor iver, hvilket er noget, som andre lader sig inspirere af. Derfor er du som Stenbuk den helt naturlige leder, hvilket også kommer til udtryk i en lang række andre lederevner som bl.a. evnen til at forene folk på eksempelvis arbejdspladsen om et projekt.
Som Stenbuk har du også en stor disciplin, hvilket bl.a. kommer til udtryk i en kærlighed for sport, som du altid overgiver dig selv til og går all-in på – lige meget hvilken sportsgren der er tale om.
Horoskop Stenbuk – de knap så gode sider
Som Stenbuk kan du nogle gange komme til at fremstå en smule irriterende overfor menneskene omkring dig.
Det skyldes, at du som udgangspunkt gerne vil være den person i en forsamling, som ved absolut mest, hvorfor du også kan komme til at virke bedrevidende i din kommunikation med eksempelvis kollegaer på arbejdspladsen.