En beretning fra Dating.dk skitur

26. februar 2009

KÆLDERBAREN - hold da op - den var ca. 4 gange større end den vi var vant til i Wagrain og så var der til med et Live band som gav den max gas hele ugen - selv på Picnic stillede de op og gav nogle numre i sneen til stor underholdning for Dating.dk og de andre Højmark gæster, samt dem der kørte i liften over os.

Zell am See er en rigtig hyggelig by med masser af barer, restauranter og butikker. Hvad ski terrænet angår, var der super sne og vi havde det skønneste vejr, høj flot skyfri himmel og knitrende sne både lokalt og oppe på gletsjeren (Kaprun), dog er det et meget lille område og man har kørt det igennem på en formiddag.
Noget af det første vores Dating-guide Thomas nævnte den første aften var AFTER SKI!!!
Å-stedet var i år henvist til Happy Alm og Happy var det!!!
Efter første dag var der Stam-tisch til de 'hårde drenge' og der blev skrålet igennem på diverse tyske og østrigske slagere så alle var godt hæse og ikke mindst tørstige.

I løbet af ugen var der pistevisninger med Højmark Rejser, så vi fik set på det lokale skiområde samt gletsjeren. Dette foregår sammen med de andre Højmark gæster selvom de forsvinder lidt når vi kommer med sådan en stor gruppe.

Skadestatus var helt usædvanlig i år, hvis man sammenligner med sidste år, hvor vi havde de første 3 knæskader den første dag, var det helt utroligt at vi 'kun' havde få i år. Det havde sikkert noget at gøre med, at vi var det tidligere af sted i år og derfor ikke skulle trækkes med 'Slush Ice'.

Scorestatus var noget helt andet. Med så mange singler samlet i en uge sker der jo ting og sager. Og hurtigt går snakken og rygterne svirrer men det hører sig med, og det i sig selv er ren underholdning, for os andre total uskyldige deltagere.

Så selvom man kommer hjem fra Skitur 09 stadig som single, har man helt sikkert fået udvidet sit netværk med nogle gode venner og bekendte og hvem ved måske dine nye bekendtskaber har lige den single ven/inde der er som skabt til dig?

Jeg ser frem til destinationsvalget for 2010, og glæder mig allerede nu til en skitur med andre deltagere fra Dating.dk - for der er da ingen tvivl om at jeg igen skal med.

Pernille aka Sunny...

Indholdet i denne artikel er skrevet af en gæst på turen og skal ikke nødvendigvis tolkes som Dating.dks officielle holdning.

Opret en profil på bare 3 minutter

Hvad søger du?

I alderen...

Der bor i...