Bliv klogere på kærlighedens sprog.

24. april 2009

Da jeg fik kendskab til de fem kærlighedssprog berigede det mit eget parforhold, og gav mig også en øget forståelse for, hvorfor det ofte sker at par taler 'forbi hinanden', når de er i forhold. Måske har de ikke det samme kærlighedssprog.

Ifølge Gary Chapman, der blandt andet har skrevet Kærlighedens 5 sprog, forstår vi grundlæggende kærlighed gennem fem kærlighedssprog: ros og verbale anerkendelser, tilbringe tid sammen, gaver, tjenester samt fysisk kontakt. Disse 5 sprog er forskellige måder som vi oplever at føle os elsket og værdsat på, det er det der gør, at vi oplever at vores kærlighedsbeholder fyldes op.

Hvis du giver udtryk for din kærlighed på en måde, som din kæreste ikke forstår, vil han eller hun ikke blive klar over, at det overhovedet er kærlighed, du udtrykker. Problemet er, at I taler to forskellige sprog.
Som regel giver vi det som vi selv gerne vil have, hvilket ikke altid, at det er det samme som det, vores partner ønsker og føler sig påskønnet og elsket af.

Får du blomster og chokolade af din kæreste, hvor du i stedet ville ønske at I tilbragte mere tid sammen ?

Oplever du at din kæreste ønsker mere sex, mens du 'bare' nyder at I tilbringer tid sammen ?

1. Ros og verbale anerkendelser:
Når din partner roser og anerkender dig verbalt føler du dig mest værdsat. Så er dette måske dit kærlighedssprog.

2. Tilbringe tid sammen:
Hvis du føler dig særligt godt tilpas, når I tager i biografen sammen eller går tur hånd i hånd, sidder sammen i sofaen eller rejser sammen så er dét at tilbringe tid sammen dit kærlighedssprog.

3. Gaver:
Elsker du når din kæreste giver dig roser, chokolade, undertøj, smykker eller giver dig et nyt sæt tøj, så er gaver dit kærlighedssprog.

4. Tjenester:
Føler du dig især elsket og værdsat, når din kæreste sætter billeder op for dig, tilbyder at handle ind for dig eller kærer dig på arbejde? Så er det måske tjenester, der er dit kærlighedssprog.

5. Fysisk kontakt:
Er du bare vil med fysisk kontakt i form af kys, kram, sex og massage, så kan dit kærlighedssprog være fysisk kontakt.

Opret en profil på bare 3 minutter

Hvad søger du?

I alderen...

Der bor i...