Sikkerhed på nettet

Hos Dating.dk går vi højt op i, at alle vores brugere føler sig trygge ved at bruge siden. Derfor har vi også en række tiltag som gør Dating.dk et sikrere sted at møde singler end på de andre datingsider.
I denne artikel starter vi med at forklare om de farer der er ved at færdes på nettet generelt og derefter forklarer vi, hvad vi gør for at sikre dig, og hvad du selv skal være opmærksom mens du leder efter den eneste ene.

Er det farligt at være på nettet?


Nej, i det store hele kan du føle dig tryg ved at bruge internettet og dating.dk i særdeleshed. Ligesom i virkeligheden kan man dog komme ud for at møde andre mennesker, som har til hensigt at fuppe dig. I sidste ende er du selv i kontrol over situationen og i denne artikel vil vi prøve at give dig det bedste udgangspunkt for at kunne færdes sikkert. Vi vil primært fokusere på økonomisk kriminalitet, men vi kommer også kort omkring generel computersikkerhed i slutningen af artiklen.

Hvad kan der ske?


De fleste af os har nok prøvet at modtage uopfordrede emails med tilbud om store pengebeløb, hvis man bare lige vil hjælpe med at overføre nogen penge først. Heldigvis er der ikke ret mange der falder for disse fup-mails, men det sker alligevel fra tid til anden.
Hvis man falder for disse historier kan man ende med at overføre penge til en person som udgiver sig for at være en anden end han er, og så er pengene i mange tilfælde gået tabt.
På datingsider er tilgangen ofte en lille smule anderledes, men i sidste ende handler det næsten altid om penge.

Hvad gør dating.dk?


Vi tager sikkerhed meget seriøst og derfor har vi grundlæggende tre indsatsområder:

  1. Automatiske filtre som genkender fup-profiler ud fra bl.a. billede, profiltekst, adfærdsmønstre og betalingsoplysninger. Kort sagt alle de oplysninger vi har til rådighed. Disse filtre kan rejse advarsler som vores kundeservice kigger på manuelt for at sikre rigtigheden.

  2. Manuel gennemgang af profiler. Vores kundeservice godkender bl.a. alle billeder på profiler og i fotoalbums. Hvis et af de automatiske filtre rejser en advarsel kigger kundeservice på sagen manuelt og sletter i mange tilfælde profilerne. Vi kontrollerer løbende eksisterende profiler med stikprøver.

  3. Tilbagemeldinger fra brugerne (DIG!). Hvis du mener, at du har fået kontakt til en svindler så skriv eller ring til os. Hvis du er i tvivl kan vi som regel hjælpe med at afgøre det. Brugernes tilbagemeldinger er vigtig for os for at vi løbende kan forbedre både de automatiske og manuelle sikkerhedsprocedurer.


På baggrund af ovenstående procedurer sletter vi hver dag adskillige fup-profiler og de breve de har udsendt. Fup-profilerne prøver løbende på at omgå vores tiltag, og derfor opdaterer vi også løbende de automatiske filtre og manuelle procedurer.
Det er både svært og tidskrævende at holde fup-profilerne ude fra siden, men vi tager det meget alvorligt og gør en betydelig indsats, til forskel fra mange af de andre, mindre dating-sider, som ikke i samme grad har resurser til at beskytte brugerne.

Hvad kan jeg selv gøre?


Det simpleste råd vi kan give er, at du aldrig skal sende penge eller betale for ydelser for en person du aldrig har mødt og kender godt.
Den lidt dybere forklaring er, fup-profilerne ofte vil forsøge at opbygge et tillidsforhold i nogen gange uger og måneder før de på et tidspunkt beder om penge. I mange tilfælde er det ikke direkte penge, men at man betaler for fx en flybillet eller andre ydelser. Det må man aldrig gøre!

Det mønster vi som regel støder på er, at fup-profilerne allerede i første eller andet brev forsøger at lokke dialogen over på email, skype, sms, facebook eller lignende. På den måde kan vores automatisk filtre ikke længere følge med i den mistænkelige adfærd og så er det svært for os at hjælpe. Derfor råder vi altid til, at man holder dialogen på dating.dk så længe som muligt, gerne indtil efter man har mødtes i virkeligheden. På den måde har vi bedst mulighed for at hjælpe med at få fjernet profilerne og afgøre tvivlstilfælde.

Man kan ofte spotte fupperne på at deres profiler eller breve er skrevet på engelsk eller at de har brugt fx Google Translate til at oversætte til dansk. Ofte er profilbillederne urealistiske eller stjålet fra andre sider.
Generelt skal man forholde sig kritisk og send aldrig penge! Udlever heller ikke oplysninger om dit betalingskort, kodeord eller logins til din computer eller email-konto. Vælg altid et sikkert kodeord til dating.dk og de andre tjenester du benytter.

Kan dating.dk hjælpe hvis uheldet er ude?


Ja, det vil vi som regel kunne gøre. Hvis du har været udsat for svindel er det vigtigt at du kontakter politiet og anmelder sagen. Politiet vil efterfølgende tage kontakt til os med henblik på at få udleveret oplysninger til at hjælpe med opklaringen, og det gør vi gerne.

Meld også gerne sagen til os samtidigt, for så kan vi nå at sikre beviser til politiet som i visse tilfælde først kontakter os senere i forløbet. På den måde har vi bedst mulighed for at hjælpe dig. Slet således ikke din profil før du har talt med vores kundeservice.

Til sidst…


Husk, at det skal være sjovt at tage på dates med andre singler og lad være med at tro det værste om alle du møder. Vi gør rigtigt meget for at rydde ud i fup-profilerne, så de singler du møder på dating.dk er helt reelle mennesker, som bare gerne vil finde kærligheden – præcis som man vil forvente det. Vær åben for andre mennesker, men husk at være kritisk hvis der er penge indblandet.
Med ønsket om et trygt ophold på siden,

Venlig hilsen
Dating.dk – kærligheden starter her!

Opret en profil på bare 3 minutter

Hvad søger du?

I alderen...

Der bor i...

Artikler

Profiler på Dating.dk

Opret din gratis profil nu

- når du er klar til en rigtig kæreste

Bliv klogere på singleliv og kærlighed

Ja tak - jeg vil gerne modtage Dating.dk's nyhedsbrev og være sikker på altid at få nyheder, events, inspiration, markedsføring og tilbud direkte i min indbakke

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet. Vi passer godt på dine oplysninger - læs mere i vores persondatapolitik.

Kærligheden starter her

Opret din gratis profil nu

Jeg er kvinde Jeg er mand