Sådan får du succes med online dating

22. februar 2017

Online dating kan virke som en videnskab i sig selv – man skal skrive den rette tekst, vælge de rigtige billeder samt være opsøgende, ærlig, personlig, humoristisk osv. Der er således utallige spilleregler, som kan guide dig til den optimale udnyttelse af din datingprofil. Men hvordan opnår man helt konkret succes med online dating? Vi har her samlet de 11 vigtigste tips til dig, der ønsker at finde kærligheden via online dating – kvinder såvel som mænd.
Læs også: Sådan laver du den bedste datingprofil.

1. Beslut dig for, hvad du vil


Før du opretter en datingprofil, er det særdeles vigtigt, at du har klargjort overfor dig selv, hvad formålet med profilen skal være. Søger du den helt store kærlighed eller blot bekendtskaber med mere kortvarige formål? Er du klar på et langdistanceforhold eller skal vedkommende findes i lokalområdet? Sådanne overvejelser bør være det første skridt på vejen mod en succesfuld netdatingoplevelse.
Når du har gjort dig disse overvejelser, skal du sammenholde din datingprofil med dens formål. Dette kan både komme til udtryk via den skriftlige kommunikation såvel som billedvalget. Søger du den eneste ene, vil det måske virke upassende at ligge alt for sexede billeder ud på din datingprofil, da det kan sende de forkerte signaler.

2. Vær ærlig


Det kan måske virke som en selvsagt værdi at være ærlig – og det burde det også at være. Men da man både kan manipulere med billeder og fakta online, er det ikke altid, at alle brugere er fuldstændig ærlige omkring dem selv. Dette vil dog komme til at give bagslag, når man mødes offline. Vær derfor ærlig fra start og undgå falsk markedsføring både på skrift og i billedvalget – så opnår du de bedste resultater med online dating.
Læs mere om, hvordan du skriver den rette datingprofiltekst her.
Ærlighed handler dog ikke kun om at være ærlig omkring fritidsinteresser, jobs, familieforhold og udseende; du skal også være ærlig overfor dine matches omkring din intention med datingprofilen.
Det er således vigtigt at du fastholder ærligheden igennem hele forløbet, så du opnår den ønskede succes med din datingprofil – så undgår du at holde dine matches og dig selv for nar.

3. Opdatér din datingprofil løbende


Hvis du lige har været på en spændende ferie, færdiggjort et studie eller startet nyt job, bør du opdatere din profiltekst, så dine mulige matches blive indviet i dine nye erfaringer eller oplevelser. Det samme gør sig gældende med dit billedgalleri – skift billeder ofte for at fastholde interessen hos dine matches.
Opdaterer du således din datingprofil, skabe du en yderligere interesse blandt de mange besøgende, hvilket derved potentielt vil øge antallet af dine matches.
Dog bør du holde igen med for mange detaljer i din profiltekst, da det skaber lidt mystik omkring din person. Undgå derfor at skrive en lang roman med dig i hovedrollen – fang i stedet deres interessen med små teasers. Således øger du chancen for at modtage spændende spørgsmål i din indbakke fra potentielle matches, som meget gerne vil høre mere om dig og din person.

4. Vælg aktions- og gruppebilleder


Aktionsbilleder, som viser dig i færd med en eller anden aktivitet, er med til at øge interessen blandt de besøgende. Udvælg således billeder til din datingprofil, som illustrerer dig i gang med en hobby, såsom guitarspil, surfing, skiløb eller noget helt fjerde.
Derudover viser forskning, at gruppebilleder, hvor du interagerer med andre, er med til at skildre dig som venlig, vellidt og af status – specielt hvis billederne viser, at de andre personer på billedet, nyder dit selskab. Du vil således fremstå mere attraktiv hos det modsatte køn.

5. Skil dig ud fra mængden


En datingprofil kan ses som et CV – dit personlige varemærke, som skal markedsføres på den rette måde med det formål at blive valgt frem for de andre på markedet. Det kan derfor betale sig at bruge tid på at definere dine interesser og hvad der motiverer dig i livet. Således undgår du faste vendinger og generelle beskrivelser, som er set før. I stedet for blot at skrive ”jeg er et familiemenneske” kan du eksempelvis beskrive denne kvalitet som ”jeg er typen, som besøger mine forældre og søskende, så tit som muligt”.
Beskriver du dig selv på en personlig og unik måde, vil du med garanti skille dig ud fra mængden og således blive husket med positive associationer.

6. Gem klichéer og scorereplikkerne væk


I spænd med ovenstående tip er klichéer passé. Du vil sandsynligvis ikke blive husket med beskrivelser som ”jeg elsker at gå ved stranden og nyde solnedgangen” og ”jeg bruger meget af min fritid på at hygge med venner og familie”. Sådanne vendinger er set før og vil med garanti ryge i glemmebogen. Fortæl i stedet om unikke oplevelser, personlige drømme og mål i livet.
I tråd med klichéer kommer der sjældent positive resultater ud af brugen af sleske scorereplikker. Du vil sandsynligvis hellere selv svare på en besked, der er tilrettet dig som person end respondere på en grinagtig scorereplik, der er blevet anvendt hundrede gange før. Gør dig selv en tjeneste og tildel scorereplikkerne en permanent plads i skuffen – med lås på.

7. Skriv til mere end én – men gør det personligt


Hvis du vil øge dine chancer for at opnå succes med online dating, skal du ikke satse al din tid og energi på den første og bedste. Skriv til flere og find derudfra den person, som fanger din interesse mest – og som har det på samme måde med dig. Således øger du muligheden for at finde den eneste ene via online dating.
Når det så er sagt, er det vigtigt, at du ikke skyder med spredehagl i alle vindretninger – og så endda med de samme beskeder. Dette kan virke upersonligt og overfladisk, hvilket ikke nødvendigvis medfører positive resultater. Udvælg derfor en lille håndfuld matches og tilpas beskederne hver enkelt person, så de virker personlige og interessante.

8. Tag initiativ


Du er din egen lykkes smed – sådan hænger det sammen i mange aspekter af livet, og online dating er ingen undtagelse.
Du kommer ingen vegne, hvis du ikke tør tage initiativet og blot venter på at blive kontaktet. Vær derfor ikke bange for at tage det første skridt og skriv til vedkommende. Det værste, der kan ske, er at blive afvist – og det er ikke jordens undergang. Op på hesten igen og fortsæt med at lede efter kærligheden. Ingen gør det for dig.
Læs mere om, hvordan du tager den første kontakt til ham eller hende.

9. Tænk, før du skriver


Dette punkt indikerer en bred vifte af mulige måder, hvorpå du bedst skriver din profiltekst og beskeder til dine matches.
Vær positiv: Det er vigtigt at være positiv i dine beskrivelser, så du ikke fremstår som et brokkehoved. En positiv person med positive beskrivelser er generelt anset som mere attraktiv og imødekommende. Det er ligeledes væsentligt at vælge dine ord og formuleringer med omhu, så du undgår negative konnoterede ord og vendinger, der virker frastødende.
Brug humor: De fleste tænder på humor og selvironi – så forsøg at smide et par sjove kommentar ind i din profiltekst og i dine beskeder. Det vil i hvert fald ikke skade opfattelsen af dig! Forskning har ligeledes vist, at selvironi er særdeles tillokkende hos det kvindelige køn.
Korrekturlæs: Når det kommer til udførelsen af profilteksten og beskederne, kan det være et turn-off hos nogle, hvis kommaet ikke er korrekt sat, eller hvis der er sneget sig et par stavefejl ind her og der. Sørg derfor for at tjekke din grammatik, før du trykker send. Hvis du derimod ikke er så skarp til at spotte fejlene, kan du indsætte dine tekster i et word-dokument og benytte stavekontrollen. Alternativt kan du få en god ven eller veninden til at tjekken teksterne igennem for eventuelle grammatikfejl.
Disse råd kan være yderst brugbare at have i baghovedet, når du sætter dig til rette ved tasterne. Dog kan de også virke forvirrende og modsigende. Skal jeg være positiv her, eller er det bedst, at jeg er ærlig omkring situationen? Vi anbefaler derfor, at du tilpasser hver tekst til dig som person, den pågældende situation, og hvilke signaler, du ønsker at sende. Men vigtigst af alt – overvej alt dette, før du skriver.

10. Vær åben


Hvis man har som mål at opnå succes med online dating, er det væsentligt at åbne sit sind og udviske en eventuel drømmeprins eller prinsesse, man har skitseret i sine tanker. Man ved jo aldrig, om kærligheden findes i en person, der stikker i helt modsatte retning, end hvad du har forestillet dig.
Vær derfor åben overfor de mange typer, der findes på et datingsite – der er jo heller ingen der siger, at du skal finde den eneste ene ved første øjekast eller på første date. Man skal kysse mange frøer, før den rette dukker op.

11. Vent ikke for længe, før i mødes offline


Når der er blevet skabt kontakt og den gensidige interesse er etableret, er der ingen grund til at tøve. Aftal jeres første møde, så i hurtigt kan afgøre, om der også er en gnist imellem jer ude i virkelighedens verden.
Hvis jeres bekendtskab trækkes ud over flere uger og måneder uden at have kigget hinanden i øjnene for første gang, risikerer I er blive slemt skuffet, hvis kemien ikke er der, når det første møde finder sted. Vi anbefaler derfor, at I ikke venter for længe, før I mødes til en kop kaffe, en gåtur eller noget helt tredje. I behøver ikke at aftale de helt store middagsplaner – så længe der er tid til at udveksle et par verbale ord og flirtende blikke, er i godt på vej til at afgøre, om en gnist kan blive tændt.
Læs mere om idéer til en anderledes første date her.

Klar til at få succes med online dating?


Vi har nu indviet dig i en del af videnskaben bag online dating og hvordan man opnår succes med sin datingprofil. Så nu er det ellers bare med at komme i gang!
Har du ikke allerede en datingprofil, kan du oprette en gratis profil her. Man kommer ikke langt med online dating uden en datingprofil, så tøv ikke med at blive medlem af Dating.dk. Her finder du utallige singler i hele landet, som står på spring til at opnå succes med online dating – og måske støder du på en, der vil opnå succesen med dig? Bliv medlem allerede i dag!

Opret en profil på bare 3 minutter

Hvad søger du?

I alderen...

Der bor i...