19 tips til dating på nettet: den ultimative guide

9. oktober 2015

Hvordan kommer du bedst i gang med netdating, og hvorfor er netdating så populært i dag? Dating.dk giver dig her en række gode råd til, hvordan du får succes med dating på nettet, samlet i 19 konkrete tips.

For 10 år siden var netdating nærmest ugleset, men i dag er det langt mere udbredt. Hvorfor? Blandt andet fordi man har en chance for at lære modparten lidt at kende inden den første date. Er skrive-kemien der, så er der gode forudsætninger for, at det også er tilfældet, når du skal møde din netdate i virkeligheden.

Hvis du er klar til at finde en kæreste eller en flirt, men endnu ikke har prøvet netdating – eller du har haft en dating-profil i et stykke tid uden den helt store succes – så giver vi dig her vores bedste tips og råd til, hvordan du finder netop den, du søger efter.

Hvad er netdating?


Netdating er et udtryk, der bruges om de aktiviteter, en person foretager på Internettet for at finde en kæreste, ven, partner, date osv. Netdating er en slags online ”stævnemøde”, og det tager udgangspunkt i, at man skriver/chatter med hinanden. Man holder samtalen på skrift og på nettet. Før samtalen finder sted, er der foretaget en udvælgelsesproces, hvor man ser på begreber som alder, køn og geografi, og ud fra det vælger, om personen i den anden ende er interessant.

Fakta om netdating


I de seneste tal fra Danske Medier, som er fra 2012, anslås det, at 500.000 danskere gør brug af dating på nettet. Der findes ingen officielle tal for 2015, men alt indikerer, at mængden af danskere, der bruger netdating, er steget. Det viser vores voksende brugermængde her på Dating.dk også.
Læs mere om sikkerhed på nettet her.


Hvordan gør du? 19 tips og gode råd:



1) Find på et godt profilnavn


Som noget af det første bliver du bedt om at vælge et brugernavn, og allerede her bør du vælge med omtanke. Vælg noget, der vækker opsigt – ideelt set må det gerne frembringe et smil på dem, der skal besøge sin dating-profil.

2) Brug et godt profilfoto


Vælg et godt billede af dig selv fra gemmerne eller tag et helt nyt. Som udgangspunkt bør du holde barn/børn ude af profilbilledet. Det kan din date sagtens få at vide i profilinformationerne eller endda på en date. Det vigtige for mange så tidligt i netdating processen er at få en idé om dit udseende.

Se også vores video-guide: Lav det perfekte profilbillede til din datingprofil

3) Skriv en god profiltekst


Når du skriver profilteksten, så husk at den skal være tilpas lang. Det vil sige, at den ikke må være for kort og heller ikke for lang. Det er ikke nemt, men lyt til din mavefornemmelse. Siger den, at teksten er for lang, så gå den igennem igen og trim den.

Prøv for eksempel at beskrive dig selv via en historie fra det virkelige liv. En historie, der viser, at du har hjertet på rette sted, skal nok kunne spærre øjnene op for læseren. Bliv desuden inspireret til, hvordan du skriver den bedste profiltekst her.

Se også vores video-guide: Sådan laver du en god profiltekst til din Datingprofil

4) Opret et billedgalleri af dig selv på din profil


Når man besøger en dating-profil, er det altid sjovt at se billeder. I dit billedgalleri har du muligheden for at lægge billeder, som viser dig i flere situationer. Det behøver jo ikke være profilfotoet i skjorte og slips, som følger dig over alt. Lav et mix mellem opstillede situationer og afslappede billeder. Det giver et fyldigt billede af dig som person.

5) Vær humoristisk og udvis glæde, gerne med et glimt i øjet


Når du skriver på din profil eller til andre, så forsøg at flette humor ind og vise glæde. Kan du vise, at du synes dating er sjovt, så er chancen for at andre synes godt om dig større. Det er jo de færreste, som har lyst til at bruge tid på en kedelig stivstikker.

6) Vær personlig


Prøv at være personlig, når du skriver. Er du overfladisk, vil du også blive opfattet sådan, og så er chancen for at du bliver afvist meget større. Vis derfor, hvem du er og sørg for, at man kan mærke dig i din tilstedeværelse.

7) Vær opsøgende og udadvendt


Når du har profilen færdig, så er det bare at læne sig tilbage, og vente på at tilbuddene ruller ind, ik? Nej! Sådan spiller klaveret ikke. Vær opsøgende og aktiv, og falder du over en profil, der er interessant, så tag chancen og prøv at skabe kontakt. Det er de færreste, som bare kan vente på at blive kontaktet.

8) Tag kontakt og forvent ikke at andre tager initiativet


Når du netdater, skal du være klar til at tage initiativet. Det er de færreste, som kan læne sig tilbage og lade kærligheden komme pr. automatik. Tag kontakt, hvis du er interesseret i ham eller hende. Der sker næppe noget, hvis du sidder på dine hænder eller tænker ”han/hun er slet ikke interesseret i mig”, og det er måske rigtigt, men du finder aldrig ud af det, hvis du ikke prøver. Dette tip er desuden relevant for al slags dating – vær ikke bange for at tage initiativ!

9) Opfør dig ordentligt og vær respektfuld


I disse tider, hvor debatten om god tone - også på nettet - raser i snart sagt alle medier, er det vigtigt at huske på, at vi skal være søde ved hinanden. Når det kommer til netdating, er det en ekstra god idé at opføre sig ordentligt. At opføre sig ucharmerende og fremturende lukker ofte flere døre, end det åbner.

10) Påregn, at det tager flere forsøg og tid at finde den rette


At finde den rette i første forsøg når du netdater, er mere undtagelsen end reglen. Det sker selvfølgelig, men du skal nok regne med, at det tager nogle forsøg og forskellige dates at finde den rigtige for dig.

11) Lad ikke en afvisning fjerne lysten til at lede videre eller date


Bliver du afvist – også efter at have været på date – så tab ikke modet og lysten. Led videre og hav det sjovt med det. Chancen for, at det lykkes, er stor, for der har aldrig været flere, der bruger netdating end nu. Det gælder både for unge og for gamle. 60+ segmentet bruger også netdating til at finde både nye venner og kærester. Så bliv endelig ikke frarøvet lysten til dating på grund af en dum afvisning. Det er en naturlig del af livet, som bedst taget med oprejst pande.

12) Skriv, hvad du søger


Når du skriver din tekst til din dating-profil, så skriv, hvad det er, du helt præcis søger. Det giver andre bedre mulighed for at få et indtryk af dig, og hvilke forventninger du har. Husk også at det er det første indtryk man får af din personlighed, så tjek lige en ekstra gang om tekst og personlighed stemmer nogenlunde overens.

13) Skriv sammen inden første date


Et rigtig godt råd er, at I skriver sammen inden I tager på date. På den måde finder I hurtigt ud af, om der er nogen form for kemi og skrivekemi er et godt sted at starte. Find ud af lidt mere om hinanden og se om I passer bare en lille smule sammen. Når det så er på plads, kan I aftale første date. Det er ofte en god idé at holde det uformelt i første omgang – fx over en kop kaffe. Dette er en klassisk måde at mødes og lære hinanden at kende på.

14) Vær oprigtig og udvis interesse


Når du henvender dig til kandidater, du finder interessante og spændende, så vær oprigtig og udvis interesse for den, du skriver til. Vis, at du vil personen, men ikke så meget at det bliver stalker-agtigt. Det tænder de færreste på.

15) Stå ved dine holdninger og meninger


Vægelsind bringer sjældent noget godt med sig. Derfor skal du turde stå ved dine meninger og holdninger. Det viser, at du har rygrad og integritet. Du skal også turde stå ved dem, når andre ikke er enige. Men husk at holde den gode tone når du skriver. Husk på at du ikke er til en politisk debat.

16) Vær ærlig


Hvor ærlig skal man være, når man bruger netdating? Det er altid et godt spørgsmål, og der er mange forskellige holdninger til det. Men hvis du decideret lyver overfor ham eller hende, der potentielt er din ”eneste ene”, så kan det jo godt blive problematisk senere hen. Forestil dig, at det du bruger en lille hvid løgn om, er noget, som tillægges stor værdi om din person. Når du så en dag indrømmer den hvide løgn, vil du stå med et dilemma, som kan nå ”Mads og Monopolet”-dimensioner.

17) Vær kreativ frem for romantisk (det bliver der tid til senere)


I netdating præmieres kreativitet. Du skal ofte overbevise via ord eller et foto frem for at være klassisk romantisk. Derfor bør du lade dine kreative evner og idéer overtrumfe lysten til at være romantisk på dette tidspunkt i processen. Udvikler netdating sig til kæresteri eller et forhold, så får du rig lejlighed til at være romantisk dér. Brug energien på at lave en god, interessant og helstøbt profil.

18) Acceptér en afvisning


Når nogen svarer, at du ikke lige er noget for dem, så acceptér det. Ja, det kan føles træls, men sådan er ”spillet”. Om det er online eller i det virkelige liv, så må du påregne, at ikke alle synes, du er fantastisk. ”Dating-spillet” går jo ud på at finde den, som synes, du er lidt mere fantastisk end alle andre, og hvor du gengælder opmærksomheden. Når I finder sammen på den måde, har I vundet ”spillet”.

19) Tag det ikke personligt, hvis der ikke svares på dit brev. Der kan være 1000 årsager


Det første du skal gøre, når du begynder din søgen via dating på nettet, er at sende et brev og tage kontakt til den, du synes er interessant. Herefter kommer ventetiden, hvor du blot afventer, at der kommer svar. Men hvad nu hvis det slet ikke kommer? Det bedste dating tip er: Lad være med at blive sur. Du er nødt til ikke at lade dig gå på af det. Hvis du gør det, bliver netdating måske en kedelig oplevelse for dig. Der kan være mange årsager til, at der ikke svares. Fx kan det jo være, at han/hun allerede har fundet sit match, men endnu ikke har lukket sin profil.

Opret din profil i dag


Har du mod på at gå mere i dybden med nogle af de 19 tips? F.eks. om profilteksten eller den første kontakt? Så kan vi også anbefale, at du ser vores oversigt over netdating tips.

Når du har læst denne guide, skulle du være klædt på til, at kunne få succes med din netdating.

Men hvis du ikke allerede har oprettet din profil, så hjælper disse tips og gode råd dig ikke med, at finde den du søger.

Dating.dk er Danmarks første og største netdating-side. Vi har siden 1998 bragt titusindvis af singler sammen, og vi kan helt sikkert også hjælpe dig.

Derfor er det næste skridt åbenlyst: Opret en profil på Dating.dk allerede i dag, så du kan begynde at prøve vores råd af i praksis, og du kan finde ud af, hvor sjovt og nemt det rent faktisk er, når du først kommer i gang.

Hvis du stadig har spørgsmål, sidder Danmarks flinke kundeservice-medarbejdere klar til at hjælpe dig via telefon eller e-mail. Du finder kontaktoplysninger og åbningstider lige her: Kundeservice

Opret en profil på bare 3 minutter

Hvad søger du?

I alderen...

Der bor i...