Lad din selvtillid vokse


Det er lidt en kliché, men det er også sandt, at kærlighed kommer indefra, og at kærlighed til andre begynder med, hvor højt vi elsker os selv. At elske sig selv er dog en praksis af mange forskellige ting - heriblandt éns niveau af selvtillid. Derfor har du i denne artikel tips til, hvordan du kan skabe mere selvtillid i dig selv, på en måde der vil hjælpe dig til at handle med integritet og respekt for dig selv, og som uden tvivl også vil hjælpe dig i dit kærlighedsliv.

Gå efter indre opbygning snarere end ekspertvalidering


Man kan ikke købe selvtillid. Mange tror, selvtillid kommer, når man har et ekstravagant job, en fancy bil, et dyrt ur, en smuk partner mv. Men disse vil altid være ting, man kan fratage dig igen, og de er derfor ikke ægte selvtillid. Du kan betragte alle de ovenstående som symboler eller en falsk form for selvtillid, da de er linket til dit ego, og fordi de rent faktisk gør dig sårbar. For hvad sker der, hvis du mister en af tingene, der er rigtig vigtig for dig?

Hvis din selvtillid er bygget op omkring ting, vil du miste selvtilliden, hvis du mister tingen. Og det er netop her, du har brug for selvtillid, så du ikke knækker i svære situationer. Ægte selvtillid derimod kommer fra et dybere sted, og du kan skabe mere af den gennem dine handlinger og via den måde, du tænker på dig selv. Vær din egen største støtte ved at tænke på dig selv med barmhjertighed og lidt ala en cheerleader, således at du skaber følelsesmæssig stabilitet. Målet er at føle du er nok, ved simpelthen at være dig.

Lær dig selv at kende


Hvem er du, hvad er dine værdier, hvad tror du på? Og hvad føler du inderst inde, er rigtigt og forkert. Skift fokusset fra at være opsat på at få folk til at kunne li’ dig, til i stedet at prøve på at påvirke situationen i den retning, som du synes er rigtig. Det handler ikke om at være ligeglad med andre mennesker, træde på folks følelser eller at være så opsat på sin mening, at du kun kan være i rum med andre mennesker, der deler din holdning. Det handler om at stole på, hvad du føler, og vægte din egen mening højt nok til, at du tør sige den højt - selvom andre måske ikke er enige.

Dette kan være svært, men start i det små og prøv at minde dig selv om, at din mening er valid. Du har ret til at mene, hvad du mener - også selvom, det går imod hvad andre synes. Det er bedre at være tro imod sig selv, end at opgive sig selv i et forsøg på at flyde med strømmen. Men først må du mærke efter og lære dig selv og dine holdninger at kende. Når du har taget stilling, kan du derefter handle ud fra det.

Selv-accept, integritet og vokseværk


Vi gennemgår alle en udvikling i livet, og dette betyder, at vi nogle gange skifter holdning. Man har som bekendt et standpunkt, til man tager et nyt. Dette betyder dog ikke, at vi er nødt til at fralægge os vores fortid, eller at vi skal lade som om, vi aldrig har været, som vi var tidligere. Der er intet så stærkt, som et menneske, der ejer sig selv, og som kan indrømme fejl eller udvikling - uden at være en undskyldning for de beslutninger han eller hun traf på et tidligere tidspunkt. Du er kun der, hvor du er i dag, i kraft af den livsrejse, du hidtil har været på.

Derfor er det vigtigt, at du står op for, hvordan du er kommet frem til i dag, og at du ærer alle de versioner, du har været gennem dit liv. Se igen på dig selv med barmhjertighed, men også stolthed; du vidste ikke bedre, men du gjorde det så godt du kunne i den situation, du var i. Intet er så ødelæggende, som skam er, men det modsatte af skam er åbenhed, og den praksis der ligger i at eje vores handlinger, selv hvis ikke de var idéelle. Husk derfor at bruge en kærlig tankegang overfor dig selv, den næste gang du overvejer at gøre dig selv flov over en handling eller holdning i din fortid.

Tillid til dig selv


Det er enormt let at lade sig selv flyde med strømmen, og at lade andre mennesker diktere, hvordan de skal behandle én. På den måde, behøver man jo ikke være bange for, om man træder nogen over tæerne. Men hold op det er en dum idé. En meget bedre ting at gøre, det er at finde ud af, hvordan du gerne vil behandles og så sætte grænser i overensstemmelse med dette.

Ved at sætte grænser, når noget ikke føles godt, lærer du nemlig dig selv, at du kan regne med dig. Hvis du ved, at du altid tager dig godt af dig selv, så vil du stole på din egen dømmekraft i enhver situation. Dette betyder, at dates eksempelvis bliver mindre skræmmende, men det samme gør svære samtaler, når du har fundet en kæreste - og alle andre situationer, der er lidt udfordrende. Hvis du ved, at du altid er god ved dig selv - mens du respekterer andre i din måde at kommunikere på, er der nemlig intet at frygte. Det er okay at folk bliver sure på dig, for så længe du er tro imod dig selv, og du ved, du handler ud fra, hvad der er sandt for dig, for så kan du ikke gøre andet. Det er ikke op til dig at ændre på folk; det er kun op til dig at være tro imod dig selv - og at lære andre hvordan du ønsker at blive behandlet, ud fra hvordan du behandler dig selv.

Respekt


For dig selv og andre. Hvis noget ikke føles rigtigt, så tag det seriøst. Du respekterer kun dig selv ved at erkende, hvordan du har det og ved at give dig selv lov til at have det, som du har det. Det er så let at skælde sig selv ud i hovedet - eller drukne stemmen, der fortæller, hvordan du har det, hvis det ikke lige er ‘belejligt’. Men at undertrykke dine følelser, og lade som om du har det anderledes, er ikke at respektere dig selv. Det er det samme som, hvis din bedste ven kom og fortalte, at hun eller hun havde det skidt, og du affejede, hvordan han eller hun havde det, ved at sige vedkommende ikke må have den følelse.

Vi har en tendens til at være meget hårdere ved os selv, end vi er overfor andre mennesker. Skab mere glæde i dig selv, ved at begynde at være lige så god ved dig selv, som når du lytter til mennesker, du respekterer og bekymrer dig om, Det er respekt. Du har ret til at føle, som du gør - der er ikke nogen grund til at lukke ned for dig selv. Ved at mærke dine følelser, kan du finde ud af, hvad den bedste handling for at støtte dig er. Selvtillid kommer, når vi gentagne gange handler i overensstemmelse med os selv.

At kunne tage kritik indenbords


Det er aldrig rart at få kritik, men for at vokse og udvikle os, er det essentielt, at vi kan tage kritik ind uden blot at afvise den, så vi kan reflektere over, om der mon kunne være sandhed i kritikken, og dermed noget vi kan lære fra.

Øv dig derfor i ikke at afvise kritik, men i at overveje den sagligt - dette vil hjælpe dig til at vokse som menneske. Når det så er sagt, så er det dog også vigtigt, at du forholder dig til, om kritikken er i overensstemmelse med dig eller ej; således at du også er i stand til at lade den ligge, hvis ikke kritikken er reel. Mærk efter; giver det rationelt mening eller gør det ikke? Prøv at undgå at lade den følelsesmæssige del tage over. Det er let enten at afvise kritik helt automatisk som en del af en forsvarsmekanisme. Det er også let at rette ind, og bare parere ordre i et forsøg på at opretholde fred og for at ‘passe ind’. Men magien ligger i at mærke efter og i at kunne overveje kritikken på en saglig måske mere objektiv måde. Og så eje dig selv i det. Det er altid bedre at forlade en situation, hvis en arbejdsgiver eller partner vil tvinge dig til at være noget, du ikke er. Men på samme måde er det også fjollet at gå fra en situation, hvis det er en relation, man kan udvikle sig igennem.

Når du lærer begge dele, vil du igen have vokset graden af tillid, du kan have til dig selv.

Opret en profil på bare 3 minutter

Hvad søger du?

I alderen...

Der bor i...

Artikler

Profiler på Dating.dk

Opret din gratis profil nu

- når du er klar til en rigtig kæreste

Bliv klogere på singleliv og kærlighed

Ja tak - jeg vil gerne modtage Dating.dk's nyhedsbrev og være sikker på altid at få nyheder, events, inspiration, markedsføring og tilbud direkte i min indbakke

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet. Vi passer godt på dine oplysninger - læs mere i vores persondatapolitik.

Kærligheden starter her

Opret din gratis profil nu

Jeg er kvinde Jeg er mand