Tiltrækningsformel - Komponenter til vedvarende kærlighed


Når det kommer til tiltrækning, er der flere komponenter, som må i spil for at skabe en gnist. I situationer hvor nogle af dem er til stede, kan romantik sagtens opstå, men skal tiltrækningen være vedvarende, kræver det dem allesammen. Måske du ønsker dig en kæreste, men har problemer med at få forholdet til at gå fra flirt til forhold, eller det kan være, du oplever, at du hele tiden ender i ‘venne-zonen’. Hvis dette er din situation, så er denne artikel til dig. Nedenfor kan du nemlig læse om de 4 komponenter, der tilsammen udgør formlen på vedvarende tiltrækning. Læs derfor videre hvis du har en jule-flirt, der gerne skulle udvikle sig til din næste kæreste, eller hvis du ønsker, at 2020 skal være året, hvor du bryder gamle mønstre og endelig tiltrækker din store kærlighed.

Visual tiltrækning.


Den første komponent handler om vores visuelle udtryk. Selvfølgelig betyder vores udseende en del, når det kommer til tiltrækning, men faktisk ligger der meget mere i begrebet ‘visuel tiltrækning’ end vores æstetiske ydre blot. I virkeligheden handler dette nemlig i højere grad om vores udtryk, og den energi vi udsender. Visual tiltrækning sker gennem den måde, vi går, bevæger os og gestikulerer på, måden vi står på og via vores ansigtsudtryk. Fordi det er helhedsindtrykket snarere end bare ens fysiske udseende, kan det derfor sagtens ske, at vi går fra ikke at finde en person tiltrækkende på et billede til at finde ham eller hende super tiltrækkende. Det er jo netop i virkeligheden, vi kan se, at en person er karismatisk, charmerende, sjov osv. hvilket skaber en længerevarende tiltrækning og interesse. Tænk derfor evt. over hvordan du bærer dig selv – og hvis du finder dette svært, så spørg gerne nogle gode venner.

Opfattet værdi.


Det næste element, der er vigtigt i ligningen om tiltrækning, er vores værdi. Én ting er dog at kende vores eget værd, mens en anden ting er, hvordan vi udtrykker det. For måske du har et godt produkt, men dette nytter ikke så meget, hvis du ikke ved, hvordan du ‘sælger varen’. For mange mennesker gælder det, at de har mere svært ved at sælge sig selv end noget andet i verden – særligt i Danmark, hvor vi er så vant til den latente jantelov. Men sådan behøver det ikke at være. Du behøver hverken at opremse, hvor fantastisk du er, eller at gøre dig selv til en person, som ikke er dig. I stedet handler det om, hvordan du viser dit værd. Måden vi bedst udtrykker vores værd vil altid være individuel, da det er knyttet til vores personlighed, så for at finde frem til, hvordan du bedst viser dit værd, kan du evt. udforske følgende spørgsmål:

- Hvordan viser jeg, hvad jeg er værd? (hvordan ville jeg sælge noget værdifuldt?)
- Hvordan viser jeg, jeg har en god livsstil til nogen?
- Hvordan viser jeg, jeg har meget at bidrage med – og hvordan gør jeg det på en måde, som virker naturlig i en samtale, hvor det ikke handler om at prale, men hvor jeg i stedet bare ejer, hvad jeg kan og hvem jeg er?

Opfattet udfordring.


Den tredje ting, vi må have med for at skabe varig tiltrækning, er, at vi er nødt til at blive set som en udfordring. Det er ikke fordi, du skal spille et spil, men mennesker værdsætter det, de gør sig fortjent til. Hvis noget kommer for let, så respekterer folk det ikke, og de ønsker sig sjældent denne ting på samme måde, som hvis de skulle arbejde for at få det – uanset hvor værdifuld en ting det så er. Derfor er enhver person nødt til at se, at der er bare et lille aspekt af dig, der er en udfordring – selv hvis det bare er i begyndelsen.

Dette betyder ikke, at du skal sætte en forhindringsbane op og gøre det vildt besværligt at nå hen til dig. Det kan være så lille en ting som at sige, at du ikke kan se ham eller hende, du dater så tidligt, som hun gerne vil se dig, så vedkommende mærker, at du selv har et spændende liv, og du ikke altid er tilgængelig for ham eller hende. Der er mange måder at gøre det på – pointen er blot, at du, på din egen måde, holder bare en lille smule igen, således at du ikke lægger dig fladt ned med det samme, og personen føler, han eller hun er heldig. Det bedste er naturligvis, når du oprigtigt tager tingene i et tempo, der tillader dig at finde ud af, hvem personen er, før du giver ham eller hende dit hjerte.

Connection.


Den sidste komponent kommer i forlængelse af ovenstående, og det her med at tage tid til at lære hinanden at kende. Connection handler nemlig om at forstå, hvad der driver en person – hvad han eller hendes værdier og motiver er – så du finder ud af, hvem personen virkelig er. Det er meget fint, hvis vi møder et menneske, der har opnået en masse, men hvis ikke vi føler, motivet bag denne persons drive er godt, så kan bedrifterne ofte blegne lidt. Gør det eksempelvis en forskel for dig, hvis du ved, at en person er selvstændig erhvervsdrivende, fordi vedkommende er en ildsjæl, der ønsker at gøre en forskel i verden vs. en person, der startede en virksomhed, for at have magt til at bestemme over ansatte?

Connection handler om at matche med en person, der har samme værdisæt som os selv, som vi derfor kan blive ved med at klikke med gennem tiden. Det er heldigvis sjældent raketvidenskab at finde frem til en persons værdier, da det ofte kan afsløres via de spørgsmål, vi stiller. Snarere end at spørge hvad en person laver, så spørg hvorfor han eller hun laver det, vedkommende gør.

Opret en profil på bare 3 minutter

Hvad søger du?

I alderen...

Der bor i...

Artikler

Profiler på Dating.dk

Opret din gratis profil nu

- når du er klar til en rigtig kæreste

Bliv klogere på singleliv og kærlighed

Ja tak - jeg vil gerne modtage Dating.dk's nyhedsbrev og være sikker på altid at få nyheder, events, inspiration, markedsføring og tilbud direkte i min indbakke

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet. Vi passer godt på dine oplysninger - læs mere i vores persondatapolitik.

Kærligheden starter her

Opret din gratis profil nu

Jeg er kvinde Jeg er mand