Dating i en ny tid: Lad os fordybe os #sammenhverforsig

d. 18-03-2020

Lige nu er hverdagen vendt fuldstændig på hovedet. En usikker periode for os alle, men den giver også lejlighed til fordybelse og at skabe den nære relation.

Aflyste begivenheder, lukkede forretninger og øde gader. Danmark og verden er forandret disse dage, og vi stopper alle op og tænker over, hvordan vi bedst kommer igennem denne tid, og hvordan vi bedst sammen bidrager til at få stoppet smittespredningen. Det gør, at vi lige pludselig gør mange ting anderledes end normalt.

Det samme er tilfældet med dating. Måske har du de seneste dage overvejet, hvordan du skal lægge dit datingliv om, nu hvor situationen ser helt anderledes ud? For kan det overhovedet lade sig gøre at date lige nu?

Hos Dating.dk opfordrer vi naturligvis til, at vi alle følger alle de råd, myndighederne har opstillet, og det betyder, at vi begrænser de fysiske møder i denne tid. Men det betyder ikke, at vi er nødt til at stoppe med at date.

Udnyt muligheden for større fordybelse



For i stedet for at kontakte andre singler med det ene formål at mødes inden for nær fremtid, så har vi nu alle en oplagt mulighed for i stedet at gå anderledes til værks og fordybe os i den online samtale.

Lad os gøre mere ud af vores beskeder. Lad os gå i dybden. Lad os være nysgerrige og udnytte chancen for at komme tæt på et andet menneske i et roligt tempo – måske også roligere end normalt.

Prøv for eksempel at tage chancen og spørge ind til de lidt dybere emner. Til de ting, der gør den single, du taler med, til lige præcis den person. Og lær måske på den måde personen dybere at kende, end du tidligere ville have gjort før det fysiske møde.

Du kan for eksempel spørge om:
- Hvad er det modigste, du nogensinde har gjort?
- Hvad gør dig allermest glad?
- Hvad vil du gerne blive bedre til?

Herefter skal du huske at stille opfølgende hvorfor-spørgsmål – på den måde kommer I helt naturligt i dybden fra begyndelsen. Og vær på intet tidspunkt bange for at blive ved med at spørge.

Når vi fordyber os i den online samtale, kan vi være #sammenhverforsig.

Måske vil du opleve, at de lange online samtaler i virkeligheden vil gøre indledningen til jeres relation ekstra spændende. Når vi ikke bare kan fare ud og handle på vores impulser, lærer vi måske lige så stille igen at mærke gnisten, der kommer af at glæde sig til noget.

Og hvem ved: Måske det så bliver endnu dejligere, når I efter alt dette endelig mødes første gang..

Opret en profil på bare 3 minutter

Hvad søger du?

I alderen...

Der bor i...