Puds danseskoene og sving den krop

29. maj 2007

Dating.dk har i den forgangne uge haft en afstemning om, hvorvidt datere kan lide at danse på deres date eller ej.

Resultatet er ikke overraskende, at over halvdelen af jer svinger kroppen, når I er ude, og det er dejligt. Ikke nok med at det sætter gang i den indre glæde, blodomløbet og tæller som motion, så er det også en måde at komme hinanden nær på, uden den andens grænser bliver overskredet. Så fortsæt endelig med at kaste kroppen rundt til tidens rytmer og mærk blodet bruse, kroppen virke og hjertet banke.


Overraskende så har over hver fjerde af jer en følelse af, at I ikke har en rytme i kroppen, og at I ikke kan finde ud af at danse, men gør dog ihærdigt forsøget alligevel. Lad os lige slå én ting fast. Alle mennesker kan danse. Det handler bare om, at man får fundet den selvtillid frem, der har direkte forbindelse til ens indre danse-trold.


Og nu kommer vi til den lidt tunge ende af afstemningen. Hele 18% af jer derude danser ikke, fordi I enten er for generte eller føler jer for klodsede. Kom så ind i kampen og oplev glæden ved at danse i stedet for at fokusere på, at det er pinligt eller ser dumt ud. Vi er alle begyndt et sted, og hvis man har lidt selvironi og kan grine sammen med sin dansepartner over et lille forkert fejltrin, så er man nået langt. Shake that booty babe! Og husk på inde i alle mennesker, der gemmer sig en glad lille 2- årig danse-trold, der bare er gemt i en voksen krop.

Opret en profil på bare 3 minutter

Hvad søger du?

I alderen...

Der bor i...