4 sjove ideer til en anderledes date

Hvis du gerne vil sikre dig en god og mindeværdig date, så drop kaffen, og kast dig ud i noget nyt. I har endelig aftalt at mødes, og du vil gerne vise ham, du er mere opfindsom end de andre piger. Men hvad skal I egentlig lave – hvis I ikke bare vil på cafe og drikke en kop kaffe eller en øl sammen?
Den aktive date
Ingen panik. Du behøver ikke møde op i vindtæt og praktisk sportstøj, bare fordi der står aktiv date på programmet. Helt grundlæggende handler det om at skabe nogle oplevelser sammen på en aktiv og engagerende måde. Når I foretager jer noget aktivt sammen, er der mindre risiko for, samtalen går i stå. Hvis I begge to er på glat is, er der endda også mulighed for at få noget at grine af. Samtidig er det vigtigt, at du ikke planlægger noget, der gør ham utilpas. Selvom du elsker det, er det jo ikke sikkert, han har lyst til tage med til Zumba. Vælg i stedet noget, som alle kan være med til som for eksempel:

- En tur på hesteryg
- Rulleskøjter
- Cykeltur
- Lej en robåd og ro en tur
- Klatrevæg
- Vandski
- Gokart

Den legesyge date
Det er ikke den bedste ide at arrangere en legedate, hvis du ikke kan tåle at tabe. Der er ingen mænd, der tænder på en dårlig taber, men hvis du er frisk på at slippe dit indre legebarn løs, så er der rig mulighed for at skabe en sjov og flirtende legedate. I kan kaste jer ud i:

- Ludo eller backgammon
- Bowling
- Twister
- Minigolf

Den kulturelle date
Du behøver ikke være den intellektuelle type for at gå på en kulturel date. Ofte er det også interessant at udfordre sig selv og sin date med ny viden og nye input. Faren ved en kulturel date er dog, at I kan risikere at blive begrænset i jeres samtale på grund af omgivelserne. På en kulturel date kan I prøve kræfter med:

- Et kunstmuseum
- En anden form for museum - historiske museer, lokale museer, geologisk museum, zoologisk museum eller botanisk have er bare nogle af mulighederne
- En udendørs udstilling eller i en skulptur-park

Oplevelsesdaten

Oplevelsesdaten kan minde lidt om den aktive date, men den behøver ikke være så fysisk fokuseret. Igen handler det om at skabe nogle fælles oplevelser, som I kan nyde sammen.

Husk dog, at pointen med daten er, I skal lære hinanden at kende, så sørg for at vælge noget, hvor der er indlagte pauser og mulighed for samtale. Når du inviterer ham på en oplevelsesdate, kan I:

- Tage til fodbold-, håndbold eller basketball- kamp (ikke en topkamp med hans favorit-hold, det kan let blive anspændt, særligt hvis de taber.)
- Koncert
- Kør en tur, hvis en af jer har en bil. Pak eventuelt en madkurv, og tag en picnic med
- Tag på sightseeing i jeres egen by

Opret en profil på bare 3 minutter

Hvad søger du?

I alderen...

Der bor i...

Artikler

Profiler på Dating.dk

Opret din gratis profil nu

- når du er klar til en rigtig kæreste

Bliv klogere på singleliv og kærlighed

Ja tak - jeg vil gerne modtage Dating.dk's nyhedsbrev og være sikker på altid at få nyheder, events, inspiration, markedsføring og tilbud direkte i min indbakke

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet. Vi passer godt på dine oplysninger - læs mere i vores persondatapolitik.

Kærligheden starter her

Opret din gratis profil nu

Jeg er kvinde Jeg er mand