Bliv klar til julefrokost-sæsonen


Det er november, og mens julen nærmer sig, så gør julefrokosterne det samme. Dette er et tidspunkt, hvor man let kan føle sig stresset, men det er også et tidspunkt, hvor man kan føle sig spændt på de mange fester og sammenkomster, som skaber mulighed for romantik. Men hvordan klæder du dig bedst på til disse julefrokoster, så du øger chancen for at møde en sød kæreste? Her har du et par råd til ting, du kan holde dig for øje, for at gøre julefrokost-sæsonen til en god oplevelse.

Forventning og flirt


I sommers skrev jeg en artikel, omkring hvordan vi kan gøre os mere åbne over for kærligheden ved at give lidt slip på kontrollen og målrettetheden. Det sammen vil jeg råde dig til her. Når der er en eller flere fester, som vi glæder os til, kan vi let skrue forventningerne helt i vejret. Dette sætter os op til let at blive skuffede, hvorimod det at holde sig åben og at glæde sig til en god aften – om end uden specifikke forventninger – gør det lettere at have en fantastisk fest.

Julefrokoster og fester generelt giver naturligvis også ofte gode muligheder for at komme i kontakt med mennesker, vi finder tiltrækkende. Måske du har haft et godt øje til en af dine bekendte i et stykke tid, men ikke helt har turdet at tage det første skridt. Eller det kan være, du møder en person, du ikke kender, som du gerne vil i kontakt med. Her er det naturligvis godt, hvis du har styr på, hvordan man flirter og skaber kontakt. Har du brug for lige at blive mindet om, hvordan man kan gøre, eller kunne du bruge et råd eller to til det her med at flirte, så kan du evt. læse artiklen med inspiration til det her.

Tilstedeværelse og autenticitet


Som sagt så er jeg udemærket klar over, hvordan denne tid meget let kan gå hen og være stressende. Jeg ved også godt, hvordan det kan være svært at finde ud af, hvordan man skal opføre sig, hvis man skal ramme en balance mellem at være professionel og afslappet i en social kontekst med ens kollegaer. Nøglen her er at være tilstede og at handle på en måde, hvor du er dig. Dette kan du gøre, ved at søge at lægge andre gøremål (og eventuelt din telefon) til siden, når du tager til fest og så ved at fokusere på menneskerne i rummet i stedet. Lad vær’ med at tænke på hvordan du ‘skal’ eller’ burde’ være og øv dig i stedet i at handle på en måde, der er dig. Hvordan vil du have en god aften? Er det på dansegulvet? Er det i dybe samtaler ved bordene? Er det gennem smalltalk med mange forskellige mennesker? Der er ingen andre i verden, der er som dig; det er det, der er din super power. Det er der, din tiltrækningskraft ligger, og det er gennem din unikke personlighed, du vil møde en person, der er rigtig for lige netop dig. Men det kræver, at du ikke pakker dig ind og lader som om, du er en person, du ikke er. Øv dig derfor i at tage til julens fester uden en falsk maske på.

Et ord omkring alkohol


Nu er du et voksent menneske, og jeg er sikker på, du ikke har behov for en prædiken omkring alkohol, men i forlængelse af ovenstående vil jeg alligevel lige nævne lidt tanker omkring dette. Det er super let at lade alkohol tage over, hvis vi er stressede, usikre, kede af det m.m. Men alkohol er naturligvis noget, der er bedre at indtage (med måde), når vi er glade og positive, hvor det forstærker disse følelser. Ellers kan man hurtigt ende i en situation, hvor vi ikke er tro mod os selv eller den person, vi gerne vil være, og evt. vågne op dagen efter med lige så mange moralske som fysiske tømmermænd. Der er ikke noget super lækkert ved et menneske, der er for fuld, så jeg vil altså bare lige minde dig om at passe lidt på med det der alkohol. Stærke juleøl og snaps er en brandfarlig cocktail, så lyt nu til din krop og forbliv forbundet med dig selv snarere end styret af alkohol. Nu er det ikke fordi, jeg siger, du skal praktisere ædruelighed – og et par glas kan da helt sikkert ‘work wonders’ for de moves, der leveres på et dansegulv – men lad det nu ikke tage overhånd.

Bevægelse – hold kroppen i gang


I forlængelse af det her med dine moves på et dansegulv – hvilket jo ellers er et glimrende sted til at grine og flirte – er det værd at nævne vigtigheden af at bevæge dig i juletiden. Der er langt flere søde fristelser i julen, ligesom vi ofte spiser mere ved måltiderne, mødes med folk til kaffe for at ønske god jul osv. Alt dette kan være en ekstra belastning for din krop at bearbejde, hvis ikke vi meget opmærksomt lytter til den.

Når vi bevæger os, forbrænder vi ikke blot kalorier; vi skaber også forbindelse til kroppen. Dette hjælper os dels til at afstresse og dels til at frigive glædeshormoner – og generelt har de fleste mennesker det bare bedre med sig selv, når de får motioneret. Når vi har det godt med os selv, er vi bare altid mere energiske, sprudlende og tiltrækkende. Om end du har travlt i denne tid, er det derfor ikke motionen, du skal nedprioritere, men du kan jo selv bestemme hvilken form for motion, der passer ind. Det kan være løbeturen er udskiftet med en gåtur i skoven med dine børn, eller at det passer bedre ind at lave styrketræning i 15 minutter hver morgen, i stedet for at haste til to spinningtimer i fitnesscenteret. Man kunne også ændre de der kaffe-catch-ups, hvor vi siger god jul, til en cykeltur med hat og handsker eller en dansetime, hvor dig og en ven lærer at danse salsa. Whatever works.

Positivitet og åbenhed


Det sidste jeg vil nævne i forbindelse med julefrokoster, er, at det som altid er super vigtigt at tage til fest med en positiv attitude og et åbent sind. Det kan da godt være, at du allerede kender alle til festen, og at du ikke tror, der er nogle potentielle emner, men det kunne jo være, du blev overrasket. Måske nogen medbragte en uventet gæst, at Brian fra regnskabsafdelingen viste sig fra en anden side, eller at denne fest gav dig mulighed for at snakke med en person, der kender en sød kvinde eller mand, som du skal præsenteres for. Du ved aldrig, hvad der kan ske, og det tager kun et øjeblik at forelske sig helt hovedløst, så vær nu bare åben og positiv – og sats så på magiske mirakler! Det er jo juletid.

Opret en profil på bare 3 minutter

Hvad søger du?

I alderen...

Der bor i...

Artikler

Profiler på Dating.dk

Opret din gratis profil nu

- når du er klar til en rigtig kæreste

Bliv klogere på singleliv og kærlighed

Ja tak - jeg vil gerne modtage Dating.dk's nyhedsbrev og være sikker på altid at få nyheder, events, inspiration, markedsføring og tilbud direkte i min indbakke

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet. Vi passer godt på dine oplysninger - læs mere i vores persondatapolitik.

Kærligheden starter her

Opret din gratis profil nu

Jeg er kvinde Jeg er mand