Markedsværdi som enlig forælder

Jo længere tid man har holdt sin singletilværelse i hånden som en usynlig partner, og jo ældre man bliver, desto større er sandsynligheden for, at det menneske, man vælger at dele sit liv med, har et eller flere børn. Vi har jo - de fleste af os i hvert fald - en fortid på godt og på ondt, som vi tager med os ind i det nye forhold.
Men hvad hvis denne fortid har resulteret i et lille menneske af kød og blod, ændrer det så ens markedsværdi? Kommer man bagerst i køen på singlegræsgangene eller har det ikke den store betydning i sidste ende?

I en tidligere afstemning her på Dating.dk svarede hver anden, at det intet betød, om der var et barn. Det er jo ret godt nyt til de singleforældre, der har tanken om, at deres markedsværdi er lavere end T-bone steak, da der en overgang var udbrud af kogalskab i England. Samfundet er jo i dag bygget sådan op, så det er svært for familier at få livet til at hænge sammen tidsmæssigt, og så går det ud over kærligheden, og der står man så som enlig forsørger med en selvtillid i bund, fordi det første forhold med barn ikke lykkedes. Men men men heldigvis er det ikke en umulig opgave at finde en kæreste, der tager barnet med som en naturlig del. Hver tredje svarede nemlig, at det vigtigste var, at de voksne kunne fungere som par, og så ville det med børnene ikke have den store betydning.

Hver sjette besvarelse af undersøgelsen ville dog helst selv skabe deres egen familie med egne børn, men det er jo heller ikke umuligt at få børn med en anden end den der er forælder til ens første barn. Det handler om indstillingen, og i denne opbrudstid må vi nok erkende, at skilsmisser og single forældre ? De er kommet for at blive! Men så er det jo rart at vide, at vi er flere i samme båd, og det ser ud til, at bådene sejler i samme farvand.

Hvis du vil have lidt opbakning som singleforælder, har vi under "Tips & debat" en hel sektion, som hedder single med børn. Her kan man debattere alt lige fra lommepenge til besværlige eks-partnere.

Opret en profil på bare 3 minutter

Hvad søger du?

I alderen...

Der bor i...

Artikler

Profiler på Dating.dk

Opret din gratis profil nu

- når du er klar til en rigtig kæreste

Bliv klogere på singleliv og kærlighed

Ja tak - jeg vil gerne modtage Dating.dk's nyhedsbrev og være sikker på altid at få nyheder, events, inspiration, markedsføring og tilbud direkte i min indbakke

Tilmeld

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet. Vi passer godt på dine oplysninger - læs mere i vores persondatapolitik.

Kærligheden starter her

Opret din gratis profil nu

Jeg er kvinde Jeg er mand