Hvem betaler på første date?

25. november 2008

Inden jeg mødte min mand for snart 7 år siden var jeg på date med en sød fyr. Han var sjov, charmerende og flot, men alt dette var ligegyldigt, da jeg erfarede hans forhold til rollefordeling i forhold til 'hvem der betaler'. Da vi mødtes på Rådhuspladsen fortalte han mig som noget af det første, at han ikke havde nogen penge med, han havde lånt penge til et buskort af sin mor. Han rodede lidt i sine lommer og sagde at han forresten havde en tyver! Hmm, det endte med at vi stod ved en pølsevogn og spiste en hotdog (hver) som jeg betalte. Vores veje skiltes og vi sås ikke igen.

Ved dette møde oplevede jeg vigtigheden i at have grundlæggende værdier til fælles med en kommende kæreste, og denne oplevelse rigere fandt jeg i hvert fald ud af hvad der var vigtigt for mig. Jeg ville have en mand der ligesom mig selv er tilhænger af nogle af de gamle rollefordelinger.

Personligt synes jeg, at der skal være forskel på mænd og kvinder. Jeg vil gerne have at min mand betaler for mig når vi er ude. Og det er faktisk ligegyldig at vi nu har kendt hinanden i snart 7 år. For mig repræsenterer det noget maskulint at han kan og vil betale for mig, jeg vil have lov til at bestille hvad jeg ønsker og jeg kan se at han sidder stolt og nyder at gøre det for mig. Jeg får lov at føle mig som en kvinde der bliver opvartet. Han må også meget gerne trække stolen frem, åbne døre og vælge vinen.
Når jeg spørger min mand, hvordan han ville have det, hvis jeg bad om regningen i forbindelse med et restaurant-besøg, så matcher hans svar heldigvis mit. Det ville for ham virke forkert.

For mig er mit liv for kort til at stå ved en pølsevogn på Rådhuspladsen.

///// Skrevet af Kristine Schousen /////
///// Parterapeut og sexolog /////

Opret en profil på bare 3 minutter

Hvad søger du?

I alderen...

Der bor i...