Hvad skal der stå i min profil?

12. januar 2009

Noget andet jeg også blev bedre til var at være konkret. Hvad var det jeg ville have? - Hvad var vigtigt? - Og hvad var virkelig vigtigt?
Jeg var også opmærksom på ikke at lade mig begrænse i mine forestillinger om, hvordan min drømmemand absolut skulle se ud.

For at være helt ærlig, så har jeg altid drømt om og troet på, at jeg skulle giftes med en høj mørk mand. Min mand, som jeg mødte for 7 år siden er hverken høj eller mørk, men han er så fantastisk for mig. I dag takker jeg mig selv for at jeg ikke lod mig begrænse at et af mine daværende "kriterier" (høj/mørk), for det var ikke vigtigt. Mere vigtigt er det for mig at min mand har det samme behov for tryghed som jeg har.

For at gøre sin profil så målrettet som muligt, kan det være en idé at blive mere bevidst omkring egne grundlæggende værdier. Værdier der er så vigtige for dig at din kommende kæreste også skal have de fleste af dem. Herefter kan disse så forsøges "indflettes" i profilteksten.

Som parterapeut oplever jeg at enkeltpersoner i parforhold lider, når de går på kompromis med deres værdier. Derfor håber jeg, at dine alarmklokker ringer såfremt en af dine grundlæggende værdier er hjemlig hygge og du oplever interesse fra en person der beskriver sig selv som eventyrlysten, "nomade-typen" og ekstremt rejseglad.


///// Skrevet af Kristine Schousen /////
///// Parterapeut og sexolog /////


Indholdet i denne artikel er skrevet af en freelance skribent og skal ikke nødvendigvis tolkes som Dating.dks officielle holdning.

Opret en profil på bare 3 minutter

Hvad søger du?

I alderen...

Der bor i...