Hvem scorer hvem?

Jeg har læst mange tekster omkring det at score. Og forvirringen er ikke til at komme udenom. Der findes så mange råd, guider, opfordringer, vejledninger og nærmest manualer, som kan/bør benyttes når jagten sættes ind. Blot ved at google 'hvordan scorer man' fremkommer 294.000 resultater og tallet er meget højere blot ved at bruge ordet 'score'.
Personligt blev jeg 'scoret' af min mand på Dating.dk for 7 år siden. Hans profil havde fanget min interesse, hvorefter jeg sendte ham et brev, hvor jeg gjorde ham opmærksom på min eksistens. Han skrev tilbage, velformulerede, dybe og humoristiske breve, jeg var forelsket inden vi overhovedet havde mødt hinanden. I dag kan jeg tydeligt se rigtigheden i at mænd tænder visuelt, gennem øjnene og kvinder auditivt, gennem ørerne. Min mand havde da set mit profilbillede og havde heldigvis syntes at jeg så dejlig ud.

Når jeg skriver at jeg gjorde min mand opmærksom på min eksistens - så er det af en særlig grund. Min henvendelse var ikke aggressiv eller voldsom. Det var et kort brev, hvor jeg diskret viste interesse, hvorefter jeg lod resten være op til ham. Dette gjort ud fra min opfattelse om, at mænd skal jage kvinder. Jeg vil i hvert fald gerne jages. Mænd skal naturligvis vide at vi eksisterer, men herefter er det op til dem at få os.

For mange, særligt 'verbalt stærke' kvinder kan dette virke provokerende, for hvorfor skal det ikke være tilladt at være målrettet i sin søgen efter en eventuel kæreste? Fordi det kommer for let til manden. Manden er et konkurrencemenneske, der skal udfordres og som skal kæmpe for sit bytte. Bliver det serveret på et fad foran ham, så mistes interessen hurtigt. Mønstret hvor kvinden bejler til manden kan hurtigt blive en vane i forholdet og så længe manden aldrig 'rigtig har valgt kvinden', så kan det blive hende der lider, da hun aldrig får hvad hun gerne vil have.
Er manden virkelig interesseret i en kvinde, så skal han nok tage kontakt.

Når man vil score på nettet så er der visse tanker man kan gøre sig i forhold til sin profil. Man sender et signal til andre gennem sin tekst. Har man valgt at skrive en kort tekst, så er dette også et signal. Måske er man typen der ikke giver så meget af sig selv i det virkelige liv? Stiller man store krav til sin kommende kæreste så har man måske tendens til at kontrollere? Vær opmærksom på valg af billede. Hvordan ønsker du at blive set? Hvilke signaler tror du dit billede sender?

Afslutningsvist vil jeg lige sige at jeg rent faktisk ikke bryder mig om ordet 'score'. For mig virker det nedladende. Hvilke ord kan man ellers bruge?

God jagt

///// Skrevet af Kristine Schousen /////
///// Sygeplejerske, Parterapeut og sexolog /////

Indholdet i denne artikel er skrevet af en freelancer og skal ikke nødvendigvis tolkes som Dating.dks officielle holdning.

Opret en profil på bare 3 minutter

Hvad søger du?

I alderen...

Der bor i...

Artikler

Profiler på Dating.dk

Opret din gratis profil nu

- når du er klar til en rigtig kæreste

Bliv klogere på singleliv og kærlighed

Ja tak - jeg vil gerne modtage Dating.dk's nyhedsbrev og være sikker på altid at få nyheder, events, inspiration, markedsføring og tilbud direkte i min indbakke

Tilmeld

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet. Vi passer godt på dine oplysninger - læs mere i vores persondatapolitik.

Kærligheden starter her

Opret din gratis profil nu

Jeg er kvinde Jeg er mand