7 tips: Sådan finder du en kæreste

22. maj 2015

Dating i 2015 skal være sjovt. Vi har samlet 7 gode tips til dig om, hvordan du får en kæreste. Læs med, og kom så i gang med at finde kærligheden.

1. Kend dig selv og vær ærlig omkring dig selv

Når du starter din søgen efter en kæreste, så vær ærlig. Ærlig om din alder, ærlig om antallet af børn, du har, ærlig om dig selv i det hele taget. Det kræver også, at du ved, hvem du selv er – så ved du ikke det, er det på høje tid at komme i gang. Husk, at du skal leve i lykkelig samhørighed med din kæreste resten af livet, så brug gerne mere tid på at finde den rette, end du bruger, når du skal vælge nyt hus eller ny bil.
Læs også: 10 gode råd til dating.


2. Tag chancen og kontakt dine matches

Når du har fundet en, du synes er interessant, så tag initiativet og skab kontakten. Det er ikke sikkert, chancen byder sig, hvis du bare sidder og afventer. For at finde den rette kæreste er du nødt til at stikke næsen frem. Vær derfor ikke bange for en afvisning, det må ikke slå dig ud. Og det gælder mænd såvel som kvinder.
Læs mere om, hvordan du først tager kontakt her: Den første gang, du skriver til ham og Når du skal skrive til hende den allerførste gang.


3. Vær direkte i din kommunikation og drop spillet

Gør dig selv en tjeneste og vær direkte. Hvis du gemmer dig bag floskler, er det ikke sikkert, din kommende kæreste kan ”se dig”. Og spil nu ikke for smart. Du vil kun opleve at blive pillet ned.
Bliv desuden klogere på, hvilke samtaleemner, der er gode at tage op på din date her: Gode samtaleemner på date: 7 ting, der er nemt at snakke om.


4. Skriv sammen først og mød så hinanden IRL

Skriv sammen og se om der er kemi og flirt lidt på skrift. Er der det, er næste skridt at mødes i det virkelige liv. Et godt fif er at holde det så langt nede på jorden som muligt. Mød hinanden over en kop kaffe. Det behøver ikke være en forkromet middag, som skaber stemningen. Det er i øvrigt svært og ucharmerende at tale med mad i munden.
Læs mere om, hvordan du kan tage den første kontakt til ham og hende her: Den første gang, du skriver til ham og Når du skal skrive til hende den allerførste gang.


5. Prøv flere typer – og kontakt flere end den oplagte

Når du søger efter interessante kandidater, når du skal finde en date, så vælg ikke kun de helt oplagte. Tag chancen, og vælg en, som umiddelbart ikke normalt ville komme gennem dit nåleøje. Din nye kæreste kan sagtens dukke op, når du har set forbi billede og profiltekst.


6. Sælg dig selv – Stil ikke kun krav

Fremhæv dine gode sider, og fortæl gerne, hvis der er noget, du er rigtig god til, men lyv endelig ikke. Uærlighed er et stort turn-off og den dårligste forudsætning for at finde din kommende kæreste. Og lad være med at stille for mange krav. Et parforhold er ofte kompromisets kunst.


7. Slap af, vær tålmodig og nyd det. Dating skal være sjovt!

Lyser det ud af dig, at du savner en kæreste, er du allerede på forhånd sikret en kamp, der er op ad bakke. Hvis du er afklaret med og indstillet på, at en date kan resultere i en afvisning, så vil du fra start være mere afslappet og klar på, at daten skal være sjov. Tålmodighed er en dyd.

Også ved dating.
Læs desuden: 7 tips: Sådan finder du en kæreste.



Klædt på til at finde en kæreste?


Hvis du følger disse 7 råd til, hvordan du får en kæreste, er du godt på vej til at kunne begå dig på datingscenen – og måske endda finde den helt rette person, der kan ændre din singlestatus. På Dating.dk finder du tusindvis af singler fra hele landet, hvoriblandt din kommende kæreste muligvis gemmer sig. Opret en gratis profil på Dating.dk, og kom et skridt nærmere dit næste kærlighedseventyr.

Opret en profil på bare 3 minutter

Hvad søger du?

I alderen...

Der bor i...